Lotte.. jeg kan godt følge dig i det du skriver mht til en partner .. alm mennesker tror jo at er man bipolar eller en anden psyk sygdom, så har man enten fis i kasketten og render rundt med en økse... eller ligger i sengen og leger Maud
Hvis du har mod på det, så kunne du evt kontakte et center for frivillige om de evt kunne gøre brug af din arbejdskraft i et par timer om ugen... men husk ikke flere timer end at du også er frisk til dine børn..
Og har du først fået benet indenfor, så bliver din berøringsflade også større .. måske er der en sød kæreste .. elller nogle der kan blive gode venner og så derigennem kan du finde dig en kæreste... ♥♥
Og det er jo slet ikke sikkert at du skal fortælle din diagnose første gang du møder et andet menneske... det burde være nok at du bare siger at du er førtidspensionist hvis nogen spørger...
Så ret ryggen og hold hovedet højt.. du er ligeså meget værd som alle andre mennesker .. ♥
Knus Lone