[mukke]

Jeg har en hjemmevejleder - en fantastisk sød, engageret og venlig ung mand.
Før havde jeg en jævnaldrende (måske), der mest var indstillet på det praktiske. Hun var også god nok og gjorde også, hvad hun fandt fornuftigt, men var ikke så meget til snak og forstod ikke rigtigt autisme. De bliver delt op i specialer nu.

Min nye hjemmevejleder blev ret opmærksom, da jeg fortalte om situationen - og min mentor mødte op forleden for at møde ham og for også at afklare sin egen rolle.
Mentor - og måske også hjemmevejleder- vil gerne give deres mening til kende og mentor vil gerne deltage på evt. møde - så jeg har gode kræfter med mig....men at få sin, i mange træk ulovlige, sag gennemgået på dybt plan er en anden snak, når man ikke kan betale advokat-salær.

Der er en kompetent person, som har lovet at hjælpe mig med gennemsyn - men jeg har også selv et godt arbejde foran mig....og det er ikke rart at genlæse. Jeg kan se, at nogle i systemet har forsøgt at få det til at gå i en anden retning, men er blevet standset.

Jeg har skrevet til min, uden tvivl redelige, nye sagbehandler og fortalt, hvordan jeg har det og fungerer (jeg kender snart ikke mig selv længere).
Hun vil selvfølgelig give det videre til sin faglige koordinator, som, efter reglerne, har bedt SB indsamle oplysninger fra læge etc. + Autisme-ADHD Ambulatoriet og Frb. Psyk, som jeg nød-ringede til i aftes (havde et forløb i foråret).

Mit helt store problem er MIN FACADE!
Jeg kan ligne og lyde som om en person i totalt overskud, samlet, velformuleret, konstruktiv, munter (på grund af øjeblikkets afledning) - og ligge flad og opløst med selvmordstanker 5 minutter senere, når jeg er alene.
Mentoren ved det godt.

SPØRGSMÅLET ER: Vil man lægge vægt på, at jeg har kontakt med en psykiater?

(Da jeg kom hos Jess Gerlach, forlangte kommunen - demonstrativt! - udtalelser igen - og igen - og igen....måske for at køre os trætte?)

Er her nogen, der har erfaring/viden i det spørgsmål?

Jeg skal til lægen imorgen.