Citat:
Oprindeligt indsendt af Benny Gerhard
Kære Antoniette 
Du må ikke kalde mig syg - fordi jeg lever i et sygt samfund - jeg er heldigvis "kun" handicappet! (jeg ved du ikke mener noget med det)
Ofrenes "retssikkerhed" eksisterer ikke.
Spritbilisten der invaliderede mig, havde en spirituspromille på 1,76.
Da der var gået et år blev han frikendt for "skylden" og fik en bøde på 9.000 kroner, da han ifølge statadvokaten og rigsadvokaten ikke kunne forventes, at blive fundet skydig?
Jeg skulle for at få erstatning, anlægge et civilt søgsmål. Jeg fandt selv frem til 9 vidner til ulykken, da jeg 1½ år efter ulykken kunne skrive på maskine med en finger. (politiets arbejde).
Jeg vandt retssagerne i byretten og ved landsretten, efter 5½ års kamp.
Antoniette: Politiet kan ikke bare lukke en sag og give bilisten en bøde, fori han har erkendt, at det er hans skyld "og sige", at der ikke er noget at gøre!
Du skal i det mindste henvises, til et cvivilt søgsmål. Det drejer sig om en estatning for påført skade som bilisten har erkendt, at han er skyldig i.
Ha det godt.
Benny Gerhard |
Hej Benny.
Det var nu ikke min mening at såre dig, ved at skrive syg istedet for handikappet.
Det er helt grotesk at spritbilisten ikke blev fundet skyldig. Uh sådan noget kan virkelig få mit pis i kog. Jeg er glad for at du vandt retsagerne, det må have været en lang og sej kamp. Bare det at finde vidnerne og få dem til at sige hvad de har set, det må have været svært.
Mødte du den person som kørte dig ned?
Et ½ år efter ulykken fik jeg fat i en advokat, fordi jeg ikke kunne overskue hvad jeg skulle stille op med forsikringen og ikke anede hvordan man søgte erstatning. Desværre var denne advokat ikke meget bevendt (et rigtigt dumt svin, for at sige det meget pænt!), og han sagde at jeg ikke kunne trække bilisten i retten og at jeg nok havde set for mange amerikanske tv- serier! Han mente heller ikke at jeg kunne få noget som helst i erstatning.
Efter yderligere forviklinger og tid, skiftede jeg til en anden advokat, som omsider tog min sag alvorligt og der blev sendt papirer til arbejdsskadestyrelsen og jeg blev sendt til div. læger efter speciallægeerklæringer osv. Desværre fik denne advokat nyt job i Kbh, så jeg måtte have advokat nr. 3 på min sag. Fra en mén grad på INGENTING kom den op på 8 %, men det nægtede jeg at godtage, så kom den tilsidst op på 25 %, og det sagde jeg ja til, fordi jeg ikke orkede at kæmpe mere. Sagen varede i ca. 4½ år og jeg var helt nedkørt. Jeg ved nu, at mengraden burde være meget højere, da jeg i dag slet ikke kan arbejde og er blevet førtidspensionist pga. ulykken.
Jeg fik kun erstatning for méngrad og lidt svige og smerte. Jeg fik intet for tabt arbejdsfortjeneste (fordi jeg 14 dage før, var påbegyndt en ny uddannelse og var på SU), mine psykolog og fysioterapi regninger blev heller ikke erstattet.
Nå jeg må heller stoppe her.