[Mella]

Velfærdsfælde i fare for at bryde sammen/ Danskere kan miste velfærdsydelser

Den danske velfærdsmodel er for dyr: en dansker modtager hen over et liv op mod 60.000 kr. mere fra de offentlige kasser, end hun betaler i skat, og gabet vil forøges de kommende år, fordi der kommer færre erhvervsaktive og flere ældre. Det er i det lys, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag, som kommer i morgen, skal ses. Kommissionens opgave er at løfte beskæftigelsen med mindst 50.000 personer over de kommende 15 år, så at disse personer begynder at betale skat i stedet for at hæve offentlige ydelser. Hvis svage grupper, som kun kan arbejde på nedsat tid, skal trækkes ind, er det op mod 100.000 personer, som skal i gang på arbejdsmarkedet. Samlet set skal der hentes 14 mia.kr. årligt, hvis underskud på de offentlige finanser skal undgås. Det svarer til 1% af BNP (bruttonationalproduktet), og lyder måske ikke umiddelbart af så meget, men hvis beløbet skal finansieres via skatterne, vil det svare til, at indkomstskatterne skal stige med ca. 2%, forklarer kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, der er dir. f. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). De 14 mia.kr. er 2007-tal, og siden er problemet snarere blevet større end mindre. Jørgen Søndergaard understreger, at beskæftigelsen vil rasle ned, hvis ikke politikerne foretager sig noget. Henrik Bach Mortensen, dir. DA, kalder kommissionens forslag for uhyre vigtige og bakker op om vurderingen af, at vi vil stå med en stor mangel på arbejdskraft om få år, når krisen slutter, og at det derfor er vigtigt at bremse den store tilgang til førtidspension og fleksjob. Chefkonsulent Martin Madsen, AF, mener til gengæld, at Arbejdsmarkedskommissionen har alt for meget fokus på manglen på hænder og peger på behovet for uddannelse, fordi der er risiko for et overskud af ufaglærte.
Men timingen for kommissionens forslag kunne næppe værre meget værre, skriver Jyllands-Posten, for ledighedskurven har vendt snuden mod himlen, og begrebet 'arbejdsfordeling' har fået en genopblomstring, hvor mange nyuddannede har endog meget svært ved overhovedet at få det første job. Derfor er det blevet meget farligere for politikernes forbliven på taburetterne at stramme voldsomt op på velfærdsordninger som efterløn og dagpenge, og fagforeninger og lønmodtagere kan med rette have svært ved at se rationalet i et akut behov for at få danskerne til at arbejde mere og længere.
Berl Business side 8-9, JP Erhverv forsiden+side 8


Førtidspensionister skal på arbejde

Tal fra Ankestyrelsen viser, at psykisk syge testes langt mindre end folk med fysiske handicap, og det er stik mod intentionerne, påpeger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der peger på et fortsat forbedringspotentiale.
I øjeblikket er knap en kvart million danskere på førtidspension, og personer der får pension på baggrund af en psykisk lidelse, er støt stigende. I 2008 fik 48% af de nye førtidspensionister tilkendt pension på baggrund af psykiske lidelser, mens andelen i 2001 var 32%. Af de nye unge førtidspensionister har 27% ikke været i fleksjob, aktivering eller arbejdsprøvning forinden, mens det tilsvarende tal for førtidspensionister med problemer med bevægeapparatet er 11%.
I morgen komme Arbejdsmarkedskommissionens forslag til at få flere i arbejde, og kommissionen anbefaler bl.a., at der sendes færre personer på førtidspension. I stedet bør kommunerne tilbyde et udviklingsforløb.
Men ingen parkeres bare på førtidspension, siger Bettina Post, fmd. i Dansk Socialrådgiverforening: - Jeg ved godt, at der hos ministeren er nogle forestillinger om store muligheder for at få arbejde ud af førtidspensionister med psykiske lidelser, siger hun og påpeger, at opnåelse af førtidspension kræver betydelig og varig nedsat arbejdsevne, som ikke må kunne forbedres gennem behandling. - Der er en helt fast metode for testning af arbejdsevne. Metoden lægger op til arbejdsprøvning, og når der kan tilkendes pension uden arbejdsprøvning, så er det udelukkende, fordi arbejdsprøvning er åbenbart unødvendig. De er simpelthen for syge. Ingen får førtidspension, uden at en læge har vurderet, at behandlingsmulighederne er udtømt, fastslår Bettina Post.
Pol side 11