Vovse, du skriver:
Citat:
|
Når Udbetaling Danmark overfører pengene til boligselskabet, så går jeg ud fra, at der oplyses navn og adresse.
|
Hvis du vil kontakte enhver offentlig myndighed (herunder også "Ud af DK") omkr. én forvaltningssag, beder de dig oplyse cpr.nr. Fordi de reg. dig via dit cpr.nr. og ikke på navn og adr. i deres registre.
Og ja, alm. lejekontrakt står der navn, adr., og lejemålnr. i større almennyttige boligselskaber, uanset hvad på sidste kaldes. Lejemålsnr. er alm. for opslag i boligselskabernes registre.
Dvs. de har 2 forskellige måder at slå op i deres registre. Dette må derfor på en eller anden måde samordnes, således at der er sikkerhed for at pengene fratrækkes den korrekte persons husleje.
Jeg plædere ikke for mere registre el. flere oplysninger end nødvendigt, men sådan som lovgivningen er gået de seneste 10 år flyder, der flere og flere oplysninger rundt og imellem forskellige instanser (og mange af dem uden borgernes viden). Og nogle oplyser rask væk alt for meget, hvis de bliver spurgt. Det har vi set utallige eks. på, og lidet har det hjulpet, at de få aktive borgere/foreninger har protesteret under høringerne af disse loves tilblivelse. Danmark er en af de mest (vil nødig skrive bedst) registrerede samfund på denne jord. Men også borgere, som bor i almennyttige boligselskaber har ret til "privatlivet fred" el. "boligens ukrænkelighed".
Persondataloven (PDL) (og nu snart EU forordningen om databeskyttelse (om knap 2 år)) er for mange ukendt, også offentlige myndigheder. Og ikke mindst hvad angår § 5, stk. 2 (udtrykkelige og saglige formål, også kaldet finalitéprincppet), stk. 3 (relevante og tilstrækkelige, også kaldet proportionalitetsprincippet). Som jeg netop har måtte henstille til "UD af DK", at overholde i en konkret sammenhæng, hvilket de derpå fik rettet ind på landsplan.
Men jeg har
ikke klar kendskab til, hvorvidt de opfylder §5 stk. 2 og 3 set i forhold til måden for overførsel af boligydelse til de større almennyttige boligselskaber, som jeg tidl. skrev. Da jeg dels ikke har fulgt op på seneste lovgivning indenfor "UD af DK" siden 2014 og dels kan man i dagens Danmark ikke gå ud fra noget omkr. dataoverførsler, da alt for mange enten ikke har kendskab til den (også i forvaltninger); læser PDL som fanden læser biblen; arbejder efter: "går den så går den" el. da vi er en offentlig myndighed, og du modtager én el. anden form for ydelse, har vi ret til at bede om alt (for meget).
Sidstnævnte har også gjort sig gældende på sagsafgørelser i forhold til PDL § 8, som nu anvendes i stedet Forvaltningslovens tidl. § 28, hvorved der er givet forøget mulighed for videregivelse af oplysninger. Dette på baggrund af, at der i PDL står, at hvis en anden lov stiller personen bedre, så viger PDL. Ja, så skippede man da bare FVLs § 28, så var den hjemme. Meget belejligt, at borgere i berøringen m. forvaltningerne nu er dårligere stillet også på dette punkt. Der findes mange flere eks. på sådanne små snuptag, som aldrig har været til konkret debat på hverken Tinge el. i medierne.