Se enkelt indlæg
Gammel 29-11-2010, 00:28   #2
Tassi
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-08 2010
Indlæg: 1.063
Blog Indlæg: 7
Styrke: 16
Tassi er ved at flytte ind på K10Tassi er ved at flytte ind på K10
Hejsa

Jeg har desværre ikke nogle guldkorn, men kan måske bidrage lidt, da jeg har siddet fast i Silkeborgs kommunale system i 5 år nu

Har du fået aktindsigt, og er din ressourceprofil opdateret tilfredsstillende?

Min sag var omkring lægekonsulent to gange og blev afvist begge gange. Jeg fik aldrig nogen officiel begrundelse, og brugte tid på at rase over, tilsyneladende, inkompetente lægekonsulenter i en oplagt sag. Indtil jeg fandt ud af at min sag var yderst, og ganske kritisabelt, mangelfuldt beskrevet

Det har krævet nogle klager efterhånden, en direkte samtale med Job- og Borgerservicechefen, samt to klager til denne, samt borgmester, før min sag endelig er blevet bare nogenlunde beskrevet!

Min sag ligger nu til lægeskøn, men mangler stadig nogle fundamentale papirer, som bla udtalelser fra min arbejdsprøvning fra Jobkompagniet fra juli 2009-jan 2010!! Dog er der så meget i sagen nu at han burde kunne tage et fornuftigt skøn

Under alle omstændigheder skal du være sikker på din ressourceprofil er opdateret og korrekt beskrevet. Også hvis du selv vil søge fp igen. Du vinder intet ved at søge på en dårligt beskrevet sag

Jeg fik foretaget en arbejdsspsykologisk test på Jobkompagniet. Har du fået den?

Kommunen sendte mig også til neuropsykolog i Århus til udredning (august 2010 - tog 5 timer)). Her blev det konstateret at jeg har Aspergers syndrom, generaliseret angst, samt neurasteni (kronisk belastningssyndrom). Indtil da havde div psykiatrere ment at jeg 'blot' led af depression.
Har du fået en ordentlig udredning?
Hvis ikke, kunne det være en god ide at insistere på det, hvis de ikke tager din diagnose alvorligt

Mht dine sygedagpenge, må du få din sagsbehandler til at indrømme at du ikke kan komme på ordinært arbejdsmarked igen, og at mulighederne derfor kun er enten fleksjob eller førtidspension. Så kan du nemlig få forlænget dine sygedagpenge i 39 uger, mens de afklarer om du skal indstilles til det ene eller det andet

Jeg fik forlænget mine (dog ikke uden kamp)

Under alle omstændigheder skal du huske at loven siger, at der skal foreligge en plan, før man stopper på sygedagpenge. Med andre ord kan de ikke bare sende dig over på kontanthjælp (selvom de uden tvivl vil gøre det alligevel)

Jeg kan ikke længere huske, hvor mange sagsbehandlere jeg har haft i de 5 år, men der er ingen tvivl om at siden kommunesammenlægningen har sagsbehandlingen været grotesk dårlig - uanset hvilken sagsbehandler jeg har haft. Jeg er på min 3. sagsbehandler i år
Jeg kan ikke kæmpe min egen sag, og mine forældre kæmper nu på mine vegne. Jeg har ingen kontakt med kommunen overhovedet. Det har kørt min mor helt ned, blot at kæmpe for at jeg kunne FÅ en sagsbehandling. Det første møde, det overhovedet lykkedes at stable på benene (foregik i mit hjem), var et par dage før mine sygedagpenge udløb. På dette tidspunkt burde jeg have været afklaret, men det var først der min sagsbehandler overhovedet begyndte at kigge på min sag

Hvis jeg skal give nogle råd, er det at kontrollere alt, der foregår i din sag. Vær din egen sagsbehandler, og hold øje med at din sagsbehandler gør det arbejde, hun skal. Kend loven og alle dine rettigheder, for du kan overhovedet ikke stole på at du vil blive oplyst om det, eller at de vil gøre det korrekte

Held og lykke med det hele
__________________
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Det vigtigste i livet er ikke om vi falder, men at vi rejser os hver gang, vi gør
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Tassi er ikke logget ind   Besvar med citat