Se enkelt indlæg
Gammel 09-12-2008, 20:18   #3
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
Jeg har svaret Winnie, det skal ingen hemmelighed være.

Jeg fik som sagt min resourceprofil tilbage for nogle dage siden til partshøring... til trods for at jeg har oplyst sagsbehandleren, at en arbejdsprøve er umulig, og kun vil forvære mit helbred, som jeg har både læge, psykolog og psykiaters skrevne ord på, samt at lægekonsulenten har skrevet, at sagen er så godt belyst som den kan blive, og arbejdsprøvning ikke giver mange forhåbninger, så valgte sagsbehandleren at skrive følgende:

------------------------

Sagsbehandlers konklution:-
socialfagligt set, er det min vurdering, at det ikke muligt at fastslå, at X ikke kan bestride et arbejde på det rummelige arbejdsmarked. Dette baseres på flg. begrundelse - at X ikke har ønsket at medvirke til at der kunne iværksættes en ny og fyldestgørende arbejdsprøvning for at afklare funktionsevnen.

Derfor er det min vurdering, at det ikke er dokumenteret om X har en resterhvervsevne.

Jeg finder det således tvivlsomt om X er omfattet af personkredsen iht. pensionslovens §20, som er berettiget til førtidspension, idet det som foreskrevet i §18 ikke er dokumenteret, at hans arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings, revaliderings og behandlingsmuligheder.

Det er derfor min socialfaglige konklusion, at jeg ikke kan vurdere om hvorvidt alle revaliderings, aktiverings og mulighederne for f.eks. fleksjob på det rummelige arbejdsmarked er udtømte, og at ansøgningen om førtidspension derfor skal afgøres efter pensionslovens §17, dvs. på det foreliggende dokumentations grundlag.

------------------------

For det første handler det for mig ikke om at ØNSKE en arbejdsprøvning, men at jeg ikke KAN klare en arbejdsprøvning. Dette sagde jeg udtrykkeligt til hende ved sidste møde.

Hun skriver at det ikke er dokumenteret, at jeg ikke har en resterhvervsevne, til trods for at jeg har en læge, psykolog og psykiater der alle enstemmigt skriver at det er urealistisk at jeg nogensinde vil kunne indplaceres på arbejdsmarkedet. Jeg må altså dermed tolke det sådan, at man ikke tror på fagpersonalet, og kun vil tro på REVA centerets udredning via arbejdsprøvning.

Hun skriver ydermere, at det ikke er dokumenteret at behandlingsmuligheder er afprøvet. Jeg er opgivet medicinsk af egen læge, psykolog og psykiater. Psykologen skriver ydermere at han ikke kan finde andre relevante behandlingsmuligheder, hverkan terapi eller uddannelse af nogen art (speciallæge erklæring). Mit Asperger Syndrom er en dysfunktion, og ikke en sygdom, og kan IKKE helbredes via behandling eller medicin.

Sidste arbejdsprøvning for 1 års tid siden, oprettet af selv samme sagsbehandler fejlede, da jeg var nødsaget til at sygemelde mig... kunne ikke kapere at skulle arbejdsprøves dengang heller, og gik ned med svær angst, stress og depression.

Så HVORDAN denne heks af en sagsbehandler kan side og fyre sådan en gang makværk af i min resourceprofil, kan kun handle om een ting: Hun blev pisse fornærmet fordi jeg til sidste møde tillod mig at fortælle hende, at jeg så hendes sagsbehandling som ikke positiv og ikke-professionel når hun ville sende mig i arbejdsprøvning uden at tage hensyn til mit helbred.

Det er jo sikkert som amen i kirken, at hvis jeg underskriver den resourceprofil, så får jeg den lige tilbage i nakken igen! Hele profilen er ellers perfekt, og godt beskrevet... men lige hendes konklusion, står som lysende kontrast til resten af profilen.

Jeg har klaget over nu, at man ikke vil tage hensyn til mit helbred, og at jeg ved man kan give førtidspension på åbenlyst grundlag, med referencer til lovgivningen om det.

Jeg har IKKE søgt via §17, for det skal jeg SELV bede om... og jeg nægter at søge via §17 før end jeg har kørt klagesager over det her. Så må det tage den tid det tager.
  Besvar med citat