Se enkelt indlæg
Gammel 23-02-2021, 12:36   #70
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Advokat advarer om nedsmeltning i arbejdsskadesystemet

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...0zKKr2BI2HRevw

Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere.

Hvis du som dansker kommer alvorligt til skade på jobbet, skal du ikke kun kæmpe med følgerne af din ulykke, men også med et juridisk system, som du højst sandsynligt ikke forstår.

Og et system, som risikerer at kaste dig ud i et langvarigt sygdomsforløb og i sidste ende kan koste dig den erstatning, du ellers har ret til.

Sådan lyder budskabet fra Leif Donbæk, der som advokat med speciale i personskade har ført hundredvis af sager for skadelidte danskere.

- Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, og folk sidder ulykkelige tilbage, forklarer Leif Donbæk til A4 Arbejdsliv.

- De borgere, der har penge til det, ringer så til en advokat som mig, der kan komme og rydde op og sørge for at få deres sag videre. Men de, der ikke har råd, er fanget i en tyk sump af jura, som det er meget svært at komme ud af, tilføjer han.

- Hvis du sidder med alvorlige psykiske problemer eller en hjernerystelse efter en ulykke, så er det fair nok, at du ikke kan overskue din situation, og har brug for professionel hjælp. Men jeg repræsenterer alt fra murersvende til ph.d.-studerende og professorer, der alle må opgive at forstå deres sag, og det er et kæmpe problem, forklarer han.

Statsrevisorer kritiserer årelang ventetid

Ifølge Leif Donbæk er et af de største problemer for danskere, der kommer til skade på jobbet, at de skal vente mange måneder og nogle gange år, før myndighederne har behandlet deres sag færdig.

Når man som dansker bliver ramt af en ulykke på arbejdet, er det i første omgang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der skal behandle ens sag. Her behandler man årligt op mod 60.000 sager for borgere, der kommer til skade på job og privat.

På styrelsens hjemmeside fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskader ligger på otte måneder. For særligt alvorlige arbejdsskader ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på helt op til 23 måneder.

En ventetid, som Statsrevisorerne så sent som i sidste uge kritiserede efter en længerevarende undersøgelse af styrelsens sagsbehandlingstider.

Hvis man ikke er tilfreds med den afgørelse, som AES træffer, for eksempel fordi man ikke har fået den erstatning, man har ansøgt om, kan man klage over sagen, der så ryger over til Ankestyrelsen.

Her er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskader oppe på 13 måneder - en ventetid, som både Statsrevisorerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har rettet hård kritik imod.

Udover den lange ventetid oplever Leif Donbæk, at sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i mange tilfælde 'er så elendig', at det har skabt en situation, hvor borgere får afslag på erstatning, selvom de har været ude for simple ulykker, der burde give dem ret til økonomisk kompensation fra de offentlige myndigheder.

Det betyder, at sagerne ofte havner på bordet hos advokater som Leif Donbæk, der er specialiseret i sager om personskade - ofte efterfulgt af store regninger til de borgere, der har brug for hjælp.

- Jeg elsker mit job, men jeg har alt for meget at lave. Der er situationer, hvor man har brug for sådan en som mig og betaler en formue for det. Men en normal person, der kommer til skade og har en 9. klasses eksamen, burde kunne klare sin egen skadessag i ni ud af ti tilfælde, forklarer Leif Donbæk.

- Men sådan er det langtfra i dag. Systemet er så komplekst og mudret sammen, at helt ærligt, ingen kan finde ud af det, uddyber han.


https://finans.dk/erhverv/ECE1145710...er/?ctxref=ext

Fagbevægelsen og advokater efterlyser nye mål for arbejdsskader
16 år i træk har Ankestyrelsen ikke indfriet sine egne mål for sagsbehandlingstid, og nu kræver både fagbevægelsen og advokater, at der bliver rettet op. Minister vil følge sagen nøje.


phhmw

Som sædvanlig: Uden hverken løsning eller handling

Det er helt uacceptabelt, at berørte borgere skal vente så lang tid på, at der træffes afgørelse i sager, som har stor betydning i deres liv.
Astrid Krag, social- og indenrigsminister (S)


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat