Jeg priser mig også lykkelig for hvordan min sag går lige nu og er gået de sidste 1½ år! Til trods for jeg ser spøgelser overalt! Men spøgelserne er kommet efter 2½ år i Københavns Kommune med FULDSTÆNDIG syltning og en afvisning af klage på klage på klage....
Jeg går ud fra at HVIS det blir et afslag fortsætter jeg på ledighedsydelse. Jeg mener Andersine lagde en princip afgørelse ind om netop dette emne. Så de skal IKKE begynde at løbe om hjørner med mig.
Der er én ting jeg dog frygter lidt... Det er jo at min alder vil påvirke resultatet. Selv hende sb'eren nævnte den som "et problem". Vi kan jo alle sammen sidde nok så kloge og sige at sygdom ikke har en alder - men desværre hører vi jo det modsatte, når der skal besluttes noget ude i jobcentrene.
Jeg forstår du er frustreret
Jeg læser og følger med i din sag, kan du tro. Jeg forstår egentlig heller ikke, at du ikke AUTOMATISK blev visiteret til fleks dengang? Det ville ikke være det optimale for dig - MEN det ville sikre dig en fast indkomst samt måske nemmere sagsbehandling i dit videre forløb! Jeg hepper virkelig på dig! Jeg er spændt på hvordan mødet i Brøndby forløber. Forhåbentligt går det hurtigt med at få en accept fra deres side om at du rent faktisk IKKE kan mere - til trods for at de har prøvet og prøvet at få ram på dig!
Den seneste tid har jeg været lidt "fraværende" - det ved du! Først måtte jeg bruge tiden på at "falde ned" ovenpå arbejdsprøvningen. Det var virkelig svært. Og samtidig prøve at acceptere at resultatet blev som det blev. Men endelig FORSTOD jeg det! Og jeg fik simpelthen så meget energi. Kom igang med at træne og spise sundt og sov fantastisk om natten.... Og til trods for at min doktormand og jeg vidste energien var på lånt tid NØD jeg NU'ET for første gang i flere ÅR!!!
Men..... Den seneste uges tid er det virkelig begyndt at gå ned af bakke... Ingen energi, dårlige undskyldninger, problemer med maden og INGEN træning.... Kommer i princippet kun ud af døren, når jeg er tvunget til at handle ind... Og søvnen??? Dårlig igen... Og jeg kan mærke humøret er på vej ind ned i en af mine "populære" gråzoner, hvor det lige så godt kan gå rigtig galt som det kan stabilisere sig igen...
Men det er netop også en af grundene til at jeg ikke KAN arbejde - at jeg er så ustabil... Men ØV hvor det irriterer mig!!!! Opturene er FEDE - jeg ELSKER dem.... Og blir helt høj af dem... Og jeg vil ikke allerede miste dem.... For der kan gå såååå lang tid med nedtur at slev tanken om det, gør mig endnu mere nedtrykt.... Det er et trist lot at have i livet