Se enkelt indlæg
Gammel 29-03-2006, 15:08   #1
Andemor
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2006
Indlæg: 8
Styrke: 0
Andemor er ny på vejen
Hvordan søger vi førtidspension til min mand?

Min mand har siden marts 2004 været sygemeldt på grund af "lændesmerter". Man forsøgte så via McKenzie-metoden at genoptræne ham på vort lokale sygehus, hviket man til sidst opgav på grund af manglende resultat og fordi den sidste læge, han var i kontakt med, var af den mening - første gang - han traf min mand, at det var psykisk betinget og han bare trængte til at komme ud at arbejde. Min mand fik også afslag på ny MR-scanning på grund af at lægen ikke fandt det nødvendigt. Vi gik så til egen læge, der sendte os videre til neurologisk afdeling på vores Amtssygehus - og efter 4 måneder blev min mand opereret for en stor, alvorlig discusprolaps. Det er nu lidt over et år siden - uden resultat - forsøg på genoptræning mislykkedes også. I et sidste forsøg på at få det bedre var min mand så på et 5-ugers ophold på Hans Jansens Hjem ved Aarhus. Her måtte de opgive de fleste forsøg på træningsforløbene, da min mand simpelt hen ikke kunne følge med på holdene. Man har skrevet fra hjemmet på lægeerklæring, at der muligvis kunne komme en forbedring inden for ½ til 1 år, hvis han holdt sig helt i ro. Det er nu ca. ½ år siden. Hans ressourceprofil blev lavet sidste år i marts og er så opdateret i år - i januar måned. Den er fyldt med store huller, bl.a. er det slet ikke nævnt heri han er blevet opereret for en discusprolaps, til gengæld fylder journalen fra lægen, der mente det var psykisk betinget temmelig meget.. Der er også andre store fejl deri. Min mand har diskuteret "midlertidig pension" med sin sagsbehandler, da hun ikke aner hvad hun skal sætte ham til. Han har store daglige smerter, har stort koncentrationsbesvær og hjælper kun meget, meget lidt til i hjemmet. Dertil kan siges, at jeg foruden så godt som alt i hjemmet, foruden 2 små børn også skal varetage et 37-timers job, der ligger langt fra hjemmet.
Nå, men socialudvalget i vores kommunen afviser efter små 14 dage anmodningen om "midlertidig pension" og mener min mand skal visiteres til et flexjob, "da han stadig har mange ressourcer". Det er besluttet på baggrund af den mangelfulde ressourceprofil
- der er ikke indhentet helbredsoplysninger fra vores egen læge, som også mener, han bør søge om førtidspension, da der er gået så lang tid uden det er blevet bedre
- kommunen hænger sig i den sidste lægeerklæring fra Hans Janssen Hjem, om at det måske bliver bedre inden for et år - men så skulle der da være tale om et mirakel, når der ikke er sket noget endnu!!
Hvad gør vi?? Kan vi søge førtidspension, samtidig med, han er visiteret til flexjob? Er der nogen steder, vi kan klage over afgørelsen på baggrund af den mangelfulde ressourceprofil?? Kan vi bede kommunen revurdere sagen? Vi river os i håret og ved ikke, hvad vi skal gøre. Vi vil også gerne flytte til kommunen, nær mit arbejde - men det føler vi ikke, vi kan på grund af, vi ikke ved, hvad der sker..
Tak for et godt site

) Andemor
Andemor er ikke logget ind   Besvar med citat