|
D. 04.04 fik jeg besked om at kommunen ikke ville forlænge mine sygedagpenge samt at der ikke ville blive iværksat nogen form for hjælp eller behandling, på trods af at jeg har en udtalelse fra den psykiater kommunen henviste mig til for at få en psykiatrisk speciallægeerklæring med et udsagn om at jeg med kognitiv psykoterapi vil kunne klare en revalidering indenfor 52 uger. Endvidere har min egen læge skrevet at han vurderer at det er vigtigt at jeg får støtte og ikke yderligere modgang som et led i retning af selvforsørgelse, eksempelvis i form af psykolog-/psykiatrisk behandling.
Jeg har ikke modtaget en klagevejledning (er det noget man har krav på at modtage?) og for at være ærlig, ved jeg ikke hvad jeg skal skrive i min klage over sygedagpengeophør? Er der nogen som kan hjælpe mig ifht. at skrive denne klage for at opnå bedst mulige resultat? (Formuleringer, hvad der skal lægges vægt på mv.)
Er der nogen som ved om det er normal kotyme at man bliver "smidt ud" af systemet uden at få hjælp? Jeg har tidligere ansøgt om økonomisk hjælp til behandling hos psykolog, men fik afslag, og når jeg spørger sb får jeg at vide; "at det står mig frit for at søge igen." Eftersom jeg er under 25, vil jeg selvsagt få den laveste kontanthjælpssats, hvilket ikke engang er nok til at dække mine faste udgifter (husleje, el, telefonregning, fagforening) og vil derfor snart stå uden bolig. (Når jeg spørger sb får jeg følgende svar; "så må du skrue ned for dine udgifter." Hvordan "skruer" jeg ned for mine faste udgifter, hmm..)
Jeg er fortsat sygemeldt og skal til rundbordssamtale med sb og egen læge i slutningen af maj.
|