Se enkelt indlæg
Gammel 04-02-2009, 16:54   #4
Kimse
Hvor skulle jeg ellers være
 
Kimses avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-10 2007
Lokation: Mors
Indlæg: 154
Blog Indlæg: 5
Styrke: 17
Kimse er rigtig godt på vej
Dette er kun et lille på problemer med virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik er ikke et ansættelsesforhold
Nej for de ledige nægtes et ansættelsebevis. Og at ansættelsesbevisloven siger det modsatte, men påstanden er at ledige ikke er en arbejdstager, selvom de udføre ordinær løn job unden samme praktik.

og praktikanten er derfor ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat ved lov eller i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst mv.
Jeg sætter en afgørelse herunder der siger det modsatte, men gælder kun når en ledig ikke lovligt er tilbudt en virksomhedspraktik, eller hvor sagsbehandlingen er mangelfuld. Og det sker i næsten alle sager om aktivering. God læsning. Og jeg tager meget gerne en debat om problemet.

-------------------------------------------------------------------

Arbejdsmarkedets Ankenævn

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. november 2008.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke kompetence til at behandle sagen.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har lagt til grund, at

De var i virksomhedspraktik hos Århus Xxxxx Xxxxx i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra sensommeren 2007 til april 2008, og De hos Århus Xxxxx Xxxxx varetog arbejdsopgaver som servicemedarbej­der, herunder pedelfunktioner.

Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin oplysningspligt efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættel­sen, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overens­komst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer, til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Ankenævnet har lagt til grund for sagen, at der er indgået en overenskomst mellem Århus Xxxxx Xxxxxog Restaurationsbranchens Forbund og Fagligt Fælles For­bund.

Af protokollatet fremgår det, at den gældende overenskomst er overenskomsten mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og Restaurationsbranchens For­bund (overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner trans­portable).

Af protokollatet fremgår det videre, at parterne er enige om, at overenskomsten er gældende for alt arbejde i køkken, cafeteria, kiosk, rengøring og for servicemedar­bejderne.

Ankenævnet finder, at De var omfattet af overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable, idet De varetog arbejdsopgaver som servicemedarbejder i Deres praktikforløb hos Århus Xxxxx Xxxxx.

Ankenævnet finder endvidere, at overenskomsten for gastronomer og medhjælpe­re i kantiner og diner transportable 2007-2010 indeholder regler, der som mini­mum svarer til bestemmelserne i ansættelsesbevisdirektivet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at overenskomsten i § 2, stk. 4, fastsætter, at arbejds­giveren ved ansættelse af medarbejdere skal handle i overensstemmelse med Lov om ansættelsesbeviser, og at ansættelsesbeviset skal indeholde minimumsbestem­melserne i henhold til EU-direktivet om ansættelsesbeviser.

Ankenævnet kan derfor ikke behandle spørgsmålet om, hvorvidt De havde krav på et ansættelsesbevis fra Århus Kommune i forbindelse med Deres virksomheds­praktik hos Århus Xxxxx.

I henhold til Deres klage skal ankenævnet bemærke, at ankenævnet kun kan tage stilling til den del af Deres klage, der vedrører ansættelsesbevisloven.

Ankenævnet har derfor ikke taget stilling til de forhold, som De anfører vedrøren­de selve formidlingen af virksomhedspraktikken og om lovligheden heraf.

Ankenævnet kan i den forbindelse oplyse Dem om, at klage over afgørelser om indholdet af en jobplan skal sendes til Beskæftigelsesankenævnet.

Ankenævnet henviser til

· § 1, stk. 3 og § 5, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsen jf. lovbekendtgørelse nr.1011 af 15. august 2007.

På ankenævnets vegne
Hanne Møller
fuldmægtig


De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:
Århus Kommune, Jobcenter Århus - Nord, Job/Uddannelse 1, Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov.




1. Sagsforløb
De deltog i et tilbud om vejledning og op kvalificering på Kofods skole i perioden fra den 5. februar 2007 til den 14. maj 2008.

Via dette tilbud var De fra sensommeren 2007 til april 2008 i virksomhedspraktik hos Århus Xxxxx.

De var i virksomhedspraktik i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af sagen, at De hos Århus Xxxxx Xxxxx varetog arbejdsopgaver som servicemedarbejder, herunder pedelfunktioner.

De har anført, at De i forbindelse med Deres virksomheds praktik hos Århus Xxxxx havde krav på et ansættelsesbevis efter ansættelsesbevisloven.

Århus Xxxxx Xxxxx har til sagen oplyst, at de ikke er medlem af en arbejdsgiver­organisation.

Århus Xxxxx Xxxxx har endvidere oplyst, at der gælder en overenskomst for deres køkkenmedarbejdere, og at Århus Xxxxx Xxxxx ikke vidste, om denne overenskomst også omfattede de øvrige ansatte.

3F Århus har til sagen oplyst, at det i protokollatet er fastsat, at overenskomsten for gastronomer og medhjælpere i kantiner og diner transportable også er gældende for alt arbejde i køkken, cafeteria, kiosk, rengøring og for servicemedarbejde hos Århus Xxxxx.

2. Regler
Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse. nr. 1011 af 15. august 2007:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varig­hed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv over­enskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlig­hedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

Manglende overholdelse cif oplysningspligten

§ 5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

§ 6. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte ikke kan overstige 13 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændighe­der, herunder om mangelen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Godt­gørelsen kan, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forhøjes op til 20 ugers løn.

Stk. 2. Godtgørelsen kan dog højst udgøre 1.000 kr., hvis mangelen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet.



Kimse er ikke logget ind   Besvar med citat