Se enkelt indlæg
Gammel 08-01-2018, 12:47   #9
Sheldon
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 10-11 2015
Indlæg: 8
Styrke: 0
Sheldon er ny på vejen
For at være "officielt" svagtseende skal synet på bedste øje være nedsat til 1/3 eller derunder. En synstyrke på 80% på bedste øje er altså desværre i sig selv ikke nok til, at man bliver klassificeret som svagtseende med mindre, at der samtidigt også er andre problemer som fx et væsentligt indsnævret synsfeldt. Dette kan forekomme meget uretfærdigt, da det er meget subjektivt, hvor handicappet, man selv oplever, at man er. Især fordi man ofte oplever en udtrætning af synet i løbet af dagen, fordi man hele tiden er "på" og skal koncentrere sig om at se, hvilket er enormt drænende.

Jeg er selv i fleksjob på 11 timer om ugen. Ligesom du har jeg ikke noget centralt syn på det ene øje. Derudover har jeg ca 10% restsyn på det andet og mit synsfeldt på dette øje er endvidere noget indsnævret. Jeg ligger lige på grænsen til at kunne være medlem af dansk blindesamfund. Mit nedsatte syn er pga mangeårig diabetes og derudover har jeg også leddegigt.

Jeg synes at du skal kontakte IBOS (Institut for Blinde og Svagtseende). De har en glimrende rådgivning som alle kan henvende sig til. Du kan også spørge din øjenlæge om hvilke muligheder du har. Jeg ønsker dig i hvert fald al mulig held og lykke
Sheldon er ikke logget ind   Besvar med citat