Se enkelt indlæg
Gammel 25-08-2020, 09:51   #211
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Befriende højesteretsdom om årsagssammenhæng (kausalitet)

https://elmer-adv.dk/nyheder/befrien...gssammenhaeng/

Højesteret har den 19. august 2020 afsagt en dom i en sag om erhvervsevnetabserstatning til et trafikoffer og afgjort, at den skadelidte har ret til erhvervsevnetabserstatning på mindst 75% og ikke ”kun” de 50%, som forsikringsselskabet efter en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) havde vurderet.

Elmer Advokaters kommentarer
Principperne og reglerne for vurdering af årsagssammenhæng mellem en skade og et tab er skabt og udviklet af domstolene gennem generationer. Det er derfor ganske forunderligt, at dommere i et vist omfang undlader at foretage sådanne vurderinger, men – som Landsretten i denne sag – mener, at det skulle være et område, hvor f.eks. AES skulle besidde en særlig sagkundskab, som skal indebære en tilbageholdenhed fra domstolenes side.

Det er klart, at AES har en særlig sagkundskab i forhold til vurderingen af et varigt mén, og også i et vist omfang et (varigt) erhvervsevnetab, men AES har ingen særlig sagkundskab i forhold spørgsmål om årsagssammenhæng (kausalitet).

Det er derfor befriende, at Højesteret har formuleret dommen som sket. AES’ udtalelser er vejledende for sagens parter, mens det er domstolenes opgave at foretage den juridiske kausalitetsbedømmelse. Landsrettens begrundelse for at frifinde forsikringsselskabet er klart underkendt af Højesteret, og dermed må det høre fortiden til, at domme om kausalitet vedrørende personskader begrundes med, at der ikke er et sikkert grundlag for at tilsidesætte i dette tilfælde AES’ vejledende udtalelse.

Forhåbentlig smitter denne dom også af på AES’ måde at afgive vejledende udtalelser på. Dommen tilsidesætter i den grad AES’ helt grundlæggende tilgang til kausalitet mellem skade og erhvervsevnetab. Det må forhåbentlig være slut med, at AES vurderer, hvad en skade ”isoleret set” kan begrunde af erhvervsevnetab. AES må følge den bredt anerkendte og med denne dom cementerede metode, hvor man i første omgang bedømmer størrelsen af det erhvervsevnetab, som skadelidte har, derefter vurderer, om skadelidtes erhvervsevne allerede inden skaden var nedsat, og som det tredje, om der efter skaden er tilstødt/opstået konkurrerende årsager, der påvirker erhvervsevnen negativt, og som kan begrunde et fradrag i det samlede tab.

THI KENDES FOR RET.

https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...hvervsevnetab/

På denne baggrund fandt Højesteret, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at A’s varige erhvervsevnetab som følge af knallertulykken i 2007 var mindst 75 %.

https://domstol.dk/media/210lmpzi/49822-2019-anonym.pdf

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-49822/2019-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-49822/2019-HJR (pdf)

Læs byrettens afgørelse i sag BS-49822/2019-HJR (pdf)


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat