Se enkelt indlæg
Gammel 19-08-2014, 15:51   #26
Apollonia
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 15-03 2011
Indlæg: 62
Styrke: 14
Apollonia er ny på vejen
Hej POpiae og Peter!

Mange tak fordi I tog jer tid til at svare... jeg vender tilbage på et andet tidspunkt.

Der er meget at tænke over og arbejde med! Og jeg takker for jeres tanker og input til det forvirrende indlæg jeg har skrevet.

Mit sagsforløb fylder så meget, og fejlene er så mange at jeg ikke kan overskue det hele på en gang, men er jo begyndt at prøve at gøre det jeg lærer her på K10 : Aktindsigt, logbog over henvendelser, systematisering af mine bunker af papirer. osv.

Tit når jeg logger på her ved k10, er det når frustrationerne er nået over "fyldt".

Lige det som I skriver til mig nu, vil jeg dykke ned i systematisk, og arbejde med, så jeg kan komme på rette spor i min egen sag...Jeg vender tilbage....

Mvh Apollonia

Til POpiae!

Min helbredssituation er afklaret, jeg ved ikke om min læge synes min helbredssituation er uden mulighed for forbedringer. Jeg har en lægetid på fredag, og vil bede hende svare på dette spørgsmål. Jeg vil tro hun vil foreslå mere fysioterapi, og varmtvandstræning. (dette vil så nok mere være vedligholdelsestræning, end forbedring).

Skånebehov skal fastlægges og beskrives af læge, ja. Er bare i tvivl om det skal gøres nu, eller lige før jeg skal i en eventuel arbejdsprøvning.

Min bisidder(veninde som er socialrådgiver i en anden del af landet) og jeg, går og overvejer at klage, eller at søge pension på det foreliggende grundlag.

Jeg ved godt at jeg mangler praktikdelen/arbejdsprøvningen, men jeg blev jo ret meget mere syg, sidst jeg var i arbejdsprøvning, og dette er der overhovedet ikke blevet set på, og taget hensyn til af de tre socialrådgivere som har været på min sag, siden jeg blev yderligere syg i arbejdsprøvning.

Det er derfor jeg ønsker et ressourceforløb. Og har bedt om det to- tre gange nu, (har det på skrift).

De vil ikke engang lave en rehabiliteringsplan, som jo er første skridt. Derfor overvejer jeg at søge pension på det foreliggende grundlag. Om ikke andet vil andre skulle se på min sag. De bliver tvunget til det. Jeg mener selv jeg ligger mellem pension , og et par timer om ugen i arbejdsevne.

Så er der det der med at klage: jeg har ikke rigtig ressourcerne, og da slet ikke økonomien til at gå i gang med sådan en proces.

Mvh Apollonia

Svar til Peter.

Jeg tager de gode råd til efterretning, prøver at være mere kortfattet!!!!

Det er mange spørgsmål du stiller, tager dem et, efter et.

Jeg har spondylolistese/ antherolistese. Dette er ikke rigtigt blevet taget alvorligt af nogle læger, de siger nærmest, det ikke er noget særligt. Også en læge jeg talte med på Middelfart rygcenter, for at finde ud af om stivgørende operation var en mulighed. Han frarådede det, pga. ringe effekt, stor risiko, og pga. min alder. 45 år. (Har også tre børn i skolealderen).Er ikke blevet advaret om at det er "farligt"/"alvorligt". tværtimod. Ønsker ikke operation, men ønsker heller forværring af ryg med yderligere problemer jf. rygmarvsskade. Har store smerter fra området ved gang, og almindelige husopgaver. Indretter mig efter dette.

Er fuldskannet i maj 2014:
Nyt fund: Diskusprotusioner to steder i nakken: C4/C5 og C5/C6.
"Gamle" fund: Prolapsus discus TH3/TH4 medialis, med let medullær påvirkning.
Antherolisthesis : L5/S1, gradu 2
Protusio discus L4/L5 moderat
og Schmorlsk impession i corpora vertebra TH 3
og hæmangiom : Corora vertebra : TH8

Men hovedet fejler ikke noget, som neurologen sagde...

Som nævnt tidligere: diagnoser:

Gigt i 3 fingerled (progredierer måske til andre led?)
Kroniske, komplekse nonmaligne smerter og fibromyalgi
dysfunktionelt kæbeled
Tinnitus

Underliggende problemer: Kognitive problemer pga. smerter, føleforstyrrelser bredt ud over hele kroppen, nedsat kraft i hænder og arme, nedsat kraft i fødder og ben, kramper i fødder. (m.m.)

Jeg har gået til manipulationer ved rygcenteret i Middelfart 2012 (thorakal diskusprolaps.)Her fik jeg også individuelle øvelser til hjemmebrug. Ingen effekt/forbedring. Henvist af reumatolog.

Min vægt er helt normal, ikke overvægtig overhovedet.

Vedr. Føleforstyrrelser ud i arme og hænder og ansigtssmerter, så mener min egen læge at dette kommer fra rygproblemerne, da jeg har problemer hele vejen op og ned. Nakkeområdet skulle kunne give disse symptomer.

Jeg er ved at lave to oversigter at give til egen læge og socialrådgiver, : Fund og diagnoser. Og så kronologisk oversigt over speiallægebesøg siden alt dette startede tilbage i 2006.

Du har ret : Jeg mangler 100 % aktindsigt, og arbejder på dette.

Også systematisering af oplysninger arbejder jeg med... som skal videregives til læge og social sag.

I skrivende stund modtager jeg ingen behandling. Det jeg selv ønsker er : varmtvandstræning (og så gerne resten af livet). Evt. Fysioterapi, hvis det overhovedet har nogen effekt. tror jeg bare ikke på mere. Har fået øvelser fra to forskellige steder. Har også fået at vide af smertecenter og en fysioterapeut med speciale i smerter, at smerterne skal jeg leve med. Men jeg er godt klar over at vedligeholdeses træning er meget vigtig.

Har ikke råd til varmtvandstræning med instruktør, det er det jeg har brug for. Har ikke søgt træning hos borgerservice (endnu). Har først lige læst det var en mulighed gennem din tråd . paragraf 80, er det vist.

Jeg nævnte mine behov ønsker hos socialrådgiver. Hun sagde jeg skulle tale med borgerservice. Hun henviste ikke til lovgrundlaget.

Jeg har købt et TENS-apparat fra pansaonic. Mindsker spændinger.

Jeg praktiserer mindfullnes som jeg lærte ved smertecenteret.

Det jeg ønsker er nok pension. Men jeg ved at ingen rigtig får det mere.

Tak for opsangen, Peter...

Mvh Apollonia
Apollonia er ikke logget ind   Besvar med citat