Se enkelt indlæg
Gammel 11-07-2018, 23:00   #339
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan kommunen kræve, at borger afprøver smertestillende medicin, inden der bevilges hj

Fra Ankestyrelsens "Hotline" for sagsbehandlere:

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...4-b603102c9c71

Kan kommunen kræve, at borger afprøver smertestillende medicin, inden der bevilges hjælpemidler?

15.03.2018 phhmw OBS! datoen

Handicappede og ældre » Hjælpemidler og forbrugsgoder » Hjælpemidler
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømt, for at et hjælpemiddel kan bevilges. Det er almindeligt antaget, at mindre og ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt anbefalet, vil ansøgeren ikke være berettiget til at modsætte sig.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål
Ifm. ansøgning om hjælpemiddel (Plejeseng).

Kan vi som kommune (iht. Retssikkerhedslovens §11 stk. 2 og vejledning til Serviceloven pkt. 1) kræve, at en borger afprøver smertestillende behandling for at afdække om dette kan bedre de helbredsmæssige forhold/funktionsevnen og dermed om der er behov for hjælpemidlet?
Naturligvis kun såfremt at egen læge vurderer, at smertestillende medicin er relevant og vil have gavnlig effekt.

Borger ønsker ikke at tage smertestillende medicin.

Juridisk hotline svarede

Vi har forstået dit spørgsmål sådan, at du ønsker afklaret, om der kan bevilges hjælpemidler, hvis borger ikke ønsker at tage smertestillende medicin.

Det fremgår af servicelovens § 112, stk. 1, at kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når betingelserne for bevilling i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af vejledningen pkt. 1, afsnit 4, om varighedsbegrebet, at der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for borgeren resten af livet.

Dette medfører samtidig et krav om, at alle behandlingsmuligheder skal være udtømt, for at et hjælpemiddel kan bevilges.

Vi kan desuden oplyse, at det kan pålægges den der søger hjælp at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation eller behandling. Det er almindeligt antaget, at mindre og ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt anbefalet, vil ansøgeren ikke være berettiget til at modsætte sig. Der er derimod ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse O-46-92.

Principafgørelse 0-46-92
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=155088

Du finder regler m.v. her:

Serviceloven
Vejledningen
Principafgørelse O-46-92
Vær opmærksom på, at et svar fra juridisk hotline er en generel vejledning til kommunerne om vores praksis eller lovfortolkning. Et svar fra juridisk hotline er ikke en afgørelse. Svaret er ikke bindende for kommunerne. Vores vejledende svar skal læses med det forbehold, at Ankestyrelsen ikke kender hele oplysningsgrundlaget og måske ikke har behandlet problemet i en principafgørelse. Det betyder, at Ankestyrelsen i en klagesag vil kunne træffe en afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med det svar, der er givet i juridisk hotline.

Kommunen træffer afgørelse i første instans og har ansvaret for oplysning af den enkelte sag og ansvaret for anvendelsen af reglerne.

Hvis kommunen vælger at dele svaret med andre, skal svaret bringes i sin helhed, dvs. inklusiv forbehold. De svar, vi finder egnede, deler vi på ast.dk.

phhmw

Principafgørelse 108-13 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588 i skrivende stund, var oprindelig den Principafgørelse, som bevirkede at Folketinget nedlagde forbud imod tvang i behandlingen.

Lumbale operationer for diskusprolapser.
ETC Elektrochok
Tabe sig under tvang
Indtagelse af psykofarmaka (lykkepiller)


.. og hvis borgeren ikke ønskede de forslåede "behandlingstilbud" kunne sagsbehandleren stoppe borgerens sygedagpenge, indtil borgeren blev mør.

Folketinget har nedlagt forbud i forsøgsvis 5 år, frem til juli 2019.

Jeg har gentagne gange påstået at Ankestyrelsen aldrig har været enig med Folketinget i dette forbud, som ses i trådens tidligere indlæg.
https://www.k10.dk/showpost.php?p=356282&postcount=302

Folketinget vedtager et forsøgsvis forbud imod tvang i behandlingen:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/2015...m_vedtaget.pdf

2. § 70 a, stk. 2-4, affattes således:
»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis personen i for- bindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og un- derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.


Men det gælder tilsyneladende ikke for Servicelovens § 112 om ansøgning af hjælpemidler

SPØRGSMÅL:

Hvem bestemmer Folketing eller Ankestyrelsen.

Er det vanskeligt for syge medborgere at forstå lovgivningen?

Får vi genindført tvang i den sociale sagsbehandling, sygedagpenge, efter den 1. juli 2019?

Triste hilsner

122.380

Sidst redigeret af phhmw; 11-07-2018 kl. 23:08.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat