Se enkelt indlæg
Gammel 12-05-2015, 22:20   #18
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Hej Dynam

For at søge om førtidspension efter § 17 kræves der ingen ansøgningspapirer. Man skriver blot til jobcenteret i et brev, at man ansøger om førtidspension på det foreliggende efter § 17, stk 2. Aflever brevet personligt i skranken i Jobcenteret og få en kvittering på at brevet er afleveret.

Når du søger efter § 17 stk 2 får du den hurtigste sagsbehandling, idet pensionsnævnet kun skal tage stilling til, om du kan få førtidspension.

Søger du efter § 17 stk 1 skal de først undersøge om de kan gøre andet. Dvs det kan trække ud i årevis. Det kan selvfølgelig være det du ønsker, og så søger du bare efter § 17 stk 1.

Du kan læse Bekendtgørelse af lov om social pension hvori § 17 står i kapitel 3.
Citat:
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.
Og så vil jeg lige minde om at du IKKE RINGER men henvender dig skriftligt til din sagsbehandler. Og så skal du holde på at få skriftligt og ikke mundligt svar. Mundtligt svar kan du for eksempel undgå ved ikke at tage opkald fra jobcenteret og tlf numre du ikke kender. Og så rykke for svar SKRIFTLIGT, hvis du ikke har hørt noget i løbet af rimelig tid, hvilket i min bog er 14 dage.
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat