[jasch]

Jeg synes det er rigtig svært, når man som jeg har flere personlighedsforstyrrelser som b.la skyldes omsorgssvigt helt fra barnsben samt en hel masse andre belastninger.

Det er en stationær og varig lidelse uden behandlingsmuligheder, lægerne har beskrevet det som en tilstand som ikke forsvinder, der er tale om uoprettelig skade.

Ingen medicin kan ændre ens personlighed som man har bygget op gennem mange år.

Det som er mest frustrerende er når ens sb mener der er masser af behandlingsmuligheder og man sagtens kan varetage et arbejde, på trods af man ikke fungerer.

Speciallægen havde direkte anbefalet en midlertidig FP som ikke kunne komme på tale, da jeg stadig vil være syg efter x-antal år.

Afslag på FP, jeg havde tidligere haft mange mislykkedes jobs ( været selvforsørgende), så det kunne jeg da bare fortsat.

Hvordan kan en ung sb sidde og være klogere end alle de læger jeg har været omkring, jeg er nok klar over at det hele er i kassetænkningens øjemål.

Men alligevel jeg kan stadig ikke forstå hvordan hun kan postulere andet end mine læger, da hun ingen autorisation har eller udd. bag sig indenfor den lægefaglige del.

Nogen der kan/vil forklare mig princip afgørelse p-10-08 kan desværre ikke linke til den, da jeg ikke har fundet ud af hvordan man søger den.

Men den skulle være hovedårsagen til jeg ikke kunne få FP.