[Stella]

der er også denne i dag om det samme ...det ser ud til at det er en bølge af fortrydelser...



Lagt på nettet den 31. marts 2007 Kristeligt dagblad.

Tillid og kontrol

Kvalitetskontrollen i det offentlige er løbet løbsk

DET GØR INDTRYK, når personer med stort ansvar i det offentlige liv træder frem og erkender, at de har taget fejl. Aktuelt har otte tidligere medarbejdere i Finansministeriet erkendt, at den såkaldte styringstænkning i den offentlige sektor har udviklet sig ganske anderledes end tilsigtet. De otte tog ansvaret tidligere på ugen i en kronik i Politiken med den dramatiske overskrift "Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vi gjorde". Deres synd er efter eget udsagn, at de ikke havde blik for, hvordan kvalitetskontrollen af den offentlige sektor kunne udvikle sig.

Udviklingen begyndte for 10-15 år siden. Udgangspunktet var, at kvalitet og produktivitet skulle fremmes, og til det formål udvikledes et nyt system af evalueringer, kontrakter og indberetningskrav. Et system, der nu er gået grassat, og som på det personlige plan truer mange offentligt ansattes arbejdsglæde og på et principielt plan truer med at afspore den offentlige sektors planlagte retning.

HOVEDANKEN ER, at systemet er blevet for tungt, og at man forfølger mål for målenes egen skyld. Uden at kvaliteten, som i udgangspunktet var i højsædet, forbedres. Absurde eksempler er der mange af. Politibetjente, der tvinges på gaden op imod juletid, ikke af professionelle grunde, men for at opfylde det årlige mål for udetid. Gymnasielærere, der efter hver time skal indberette, hvordan de har udviklet elevernes kompetencer. Plejehjemspersonale, hvis eneste arbejdsopgave er at "holde kommunen stangen", som det formuleres i kronikken.

Her troede man, at lærerens arbejde var at undervise, politibetjentens opgave var at forhindre kriminalitet, og plejepersonalets opgave var at passe og pleje ældre medborgere, men nej, uhyrlige mængder tid går med at indberette og stille staten tilfreds.

Om det virkelig er så slemt, som rektor på Aurehøj Gymnasium, Marianne Zibrandtsen, har sagt, nemlig, at der er tale om statsstyring, som kun kendes fra Sovjettiden, er nok tvivlsomt. Men det gør stort indtryk, når mennesker, der til daglig mærker, hvor skoen trykker, så utvetydigt siger fra.

UDVIKLINGEN ER GÅET fra tillid til kontrol. I mange af de aktuelle sager om den amokløbne ministerielle kvalitetskontrol på eksempelvis skoleområdet burde staten stole på de lokale bestyrelser og revisorer. Men tilliden er tilsyneladende forsvundet til stor gene for ansatte i den offentlige sektor og til forståelig undren fra alle skatteydere: Hvorfor ikke bruge pengene på undervisning, pleje med videre – alle kerneydelserne i den offentlige sektor – i stedet for til bureaukrati og meningsløs statskontrol?

Der er ingen patentløsninger på miseren. Men det er bydende nødvendigt, at den store utilfredshed, der udtrykkes fra ansatte i den offentlige sektor og nu fra de otte tidligere ansatte i Finansministeriet, bemærkes og benyttes i reformen af den offentlige sektor, som statsministeren har varslet. Udviklingen fra tillid til kontrol skal vendes.

mbh