Emner: Hjælp Mig!!!
Se enkelt indlæg
Gammel 15-10-2006, 21:38   #10
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Hjælp Mig!!!

Nu er jeg jo ikke læge, men har været til mange konferencer specielt om diagnosen PTSD. Desværre er der efterhånden sket det, at - undskyld mig udtrykket - inkompetente psykologer, læger og psykiatere kaster om sig med den diagnose uden at den er reel. I følge eksperter på området samt WHO´s diagnose liste, er der visse kriterier der skal være opfyldt før man kan få denne diagnose. En af kriterierne er blandt andet, at man skal være udsat for gentagne fx overfaldsforsøg, krigstraumer, bankrøverier m.v. Det at man en gang er blevet overfaldet, kan ikke give diagnosen PTSD.
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det at blive overfaldet er voldsomt traumatisk men det kan ikke udløse diagnosen PTSD.

Måske netop derfor kommer kommunen med den begrundelse, også fordi de retter sig ind efter ankestyrelsen som har taget stilling til, hvornår diagnosen PTSD er reel da de retter sig efter WHO´s diagnoseliste og de førende psykiatere (eksperter) på området.

Der er ingen tvivl om som skrevet, at du har haft en virkelig hård og traumatisk oplevelse, og jeg håber virkelig for dig, at du får det bedre med tiden - som sandsynligvis kan lade sig gøre med den rette psykiatriske og psykolgiske behandling.
Din alder taget i betragtning, mener man nok, at man ikke kan sige at behandlingsmulighederne kan anses som udtømte - blandt andet fordi det er en meget ung alder at komme på førtidspension.

Jeg er så klar over, at du er i sådan en dum situation så du havner på kontanthjælp, og kontanthjælpen kan være meget svær at leve for.
Jeg håber på det bedste for dig, og håber at du en dag kommer over din traumatiske oplevelse så du igen kan få et dejligt liv!!!!

Selvfølgelig skal du klage over afgørelsen hvis du gerne vil, men du skal nok forberede dig på at afgørelsen bliver fastholdt i ankestyrelsen. Selvom det er meget svært at se lige nu, handler det ikke om at kommunen er kyniske, men at du er ung, og det ville være ærgeligt at "opgive" dig allerede nu, ved at sætte sig på en førtidspension.
Jeg er klar over, det kan være hård læsning, men jeg håber virkelig du forstår hvad jeg mener på trods af den meget kedelige oplevelse du har været ude for.

Når man klager, har klagen ikke opsættende virkning - det vil sige, at afgørelsen der er truffet, holder indtil der ligger en afgørelse fra ankestyrelsen - altså hvis kommunen har lukket dagpengene, og en person klager, beholder man ikke dagpengene til der ligger en afgørelse fra ankestyrelsen. Hvis så ankestyrelsen giver klageren medhold, får man dagpenge med tilbagevirkende kraft.

Kh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat