[phhmw]

Autismeforeningen: At presse børn tilbage i skolen er ikke løsningen på ufrivilligt skolefravær

https://skolemonitor.dk/debat/art960...d28EwcYpLUy1Aw

KARINA BUNDGAARD
Næstformand i Autismeforeningen

Løsningen på ufrivilligt skolefravær kan ikke simplificeres til, at skolen udpeger en tryghedsperson, der kan holde barnet i hånden, så det hurtigt kan komme tilbage i skolen, skriver Autismeforeningens næstformand i dette svar til videnscenterleder Anne Vestergaard.

Børn med autisme er i høj grad repræsenteret i statistikkerne om skolefravær, og i Autismeforeningen har vi med stor interesse fulgt debatten i Skolemonitor om ufrivilligt skolefravær.

Som det fremgår af en nylig artikel om emnet har også leder af Fonden Drives videnscenter Anne Vestergaard et indgående kendskab til den kamp, mange autister gennemgår i forbindelse med skolelivet.

Derfor har vi meget svært ved at forstå, at hun kan stå inde for den simplificering, vi mener, hun giver udtryk for i artiklen.

Set fra vores synspunkt har det at blive ramt af angst på baggrund af en enkeltstående hændelse meget lidt til fælles med de lange forløb, autistiske børn udsættes for, som fører til ufrivilligt skolefravær.

Når et barn har ufrivilligt skolefravær, udspringer det som oftest af en langvarig overbelastning, fordi man ikke har forstået, hvordan det autistiske barn oplever verden.

Barnet har dermed oplevet en stressbelastning, der opbygges gennem mange års børneliv i henholdsvis børnehave og skole, hvor tilgangen alt for sjældent matcher anderledes hjerners behov for struktur, forudsigelighed og ro.

Skal stressramte hurtigst muligt tilbage i arbejde?

Det er børn, der utallige gange har oplevet at befinde sig i situationer, hvor alting forekommer ubegribeligt og meningsløst.

De børn har nervesystemer, der er overaktiverede - på linje med voksne mennesker, der rammes af stress på baggrund af manglende overensstemmelse mellem krav og kapacitet.

Ingen ville da sige til voksne stressramte, at de bare skulle tage kollegaen i hånden og komme tilbage til jobbet hurtigst muligt.

Løsningen på ufrivilligt skolefravær kan ikke simplificeres til, at skolen udpeger en tryghedsperson, der kan holde barnet i hånden, så det hurtigt kan komme tilbage i skolen.

Man er nødt til at se på det enkelte barn og dets behov, og der er nødt til at være en forståelse for, at man ikke kan presse et autistisk barn på samme måde, som man ville gøre med et ikke-autistisk barn, der skal overkomme noget, det er angst for.

Først og fremmest finder man løsningen ved at lytte til forældrene. Det kan lyde banalt, men i Autismeforeningen savner vi opmærksomhed omkring det problem, at forældrenes oplevelse af barnet derhjemme ikke anerkendes af fagpersonerne i skolen.

Viden kræver tid og ressourcer
Når et autistisk barn mistrives i skolen, bruger det typisk alle kræfterne på at holde sammen på sig selv, mens det er afsted.

Når barnet kommer hjem, hvor det føler sig trygt, kommer reaktionen. Men den reaktion anerkendes ofte ikke, fordi skolen kun møder barnet, når det – ubevidst - holder sammen på sig selv.

Vi ser, at der opstår en barriere mellem forældre og skole. Tiden går - og ofte taler vi her om år - med at få skabt en fælles forståelse mellem skole og hjem i forhold til barnet.

Det handler i høj grad om manglende viden om autisme hos lærere, pædagoger og PPR samt hos myndigheden i skolerne. Viden, der som regel ikke er uønsket, men som kræver mere tid og flere ressourcer.

Det, vi efterlyser, er en nysgerrighed på og tid til at undersøge, hvad fraværet skyldes hos det enkelte barn. Det kan man ikke haste igennem, og hvis man gør, risikerer man at drage forkerte konklusioner og dermed forværre barnets mistrivsel.

Er der en indikation på at barnet eller den unge er autist, skal der henvises til udredning i psykiatrien. Det er altafgørende, at autistiske børn får mulighed for at forstå, hvad deres oplevelse af anderledeshed bunder i. Man har brug for hjælp til selvforståelse, og ikke mindst strategier, for igen at få en hverdag til at fungere.

Den dag, barnet føler sig trygt og forstået i relationen til den voksne, der rækker hånden ud, er der basis for kontinuerlig skolegang – hvis skoletilbuddet er afstemt efter barnets behov.


Hilsen Peter