[Pyt]

Hvis i læser mit link i # 6 kan man se vejledningen..

Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor det må antages, at der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand.

Tidspunktet vurderes ud fra oplysningerne i sagen.

I en række tilfælde er det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger og erklæringer.

Også oplysninger om behandlinger, effekten af disse og ophør af behandlinger er nødvendige at indhente.

Tidspunktet for genoptagelse af arbejdet kan i det omfang, det efter en lægelig vurdering har sammenhæng med tidspunktet for bedringen af helbredstilstanden, indgå i overvejelsen af stationærtidspunktet.

Det er grundreglen, at stationærtidspunktet ud fra de indhentede oplysninger skal angives som én bestemt dato.

Hvis det ikke er muligt at angive en bestemt dato, angives stationærtidspunktet skønsmæssigt, men stadigvæk skal dato angives.

Dette skønsmæssige tidspunkt bygger på skadens art og omfang og med baggrund i medicinsk erfaring for den aktuelle lidelse.

Ved bløddelsskader regnes normalt en helingstid på 6 - 12 uger. Derfor vælges 3 måneder (= 12 uger) som det skønsmæssige stationærtidspunkt, hvis et konkret stationærtidspunkt ikke kan angives.

Hvis skadedatoen for eksempel er den 10. april 1999, bliver stationærtidspunktet 10. juli 1999.

Ved komplicerede skader, hvor hospitalsbehandling er ophørt og afløst af ambulant behandling, er stationærtidspunktet tidspunktet for de ambulante behandlingernes ophør, medmindre der efterfølgende må forventes en yderligere væsentlig varig bedring af helbredstilstanden.

Ved behandlinger (fx fysioterapi) vil det indgå i vurderingen af stationærtidspunktet, om disse har medført en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden.

Hvis stationærtidspunktet, som følge af at borgeren er blevet behandlet, skal rykkes udover det medicinsk forventelige tidspunkt, må det forudsættes, at disse behandlinger har medført en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden.

Dette kan fx ses, hvis méngraden er blevet mindre, end den ville være blevet uden behandlingen.

Stationærtidspunktet bedømmes på basis af den viden og de oplysninger, som vi har, når vi kommer med udtalelsen, og ikke på basis af den viden, som parterne måtte have haft på et tidligere tidspunkt.

Indeholder en lægeerklæring ikke de nødvendige og/eller de tilstrækkelige oplysninger til brug for vurderingen af, hvornår tilstanden må antages at have været stationær, bør der indhentes supplerende oplysninger, eventuelt ved hjælp af vedlagte skema.

Vejledende eksempler

Borgeren har ingen eller et mindre mén efter ulykkestilfældet og genoptager arbejdet.

1) Hvis der medicinsk set er årsagssammenhæng mellem skadens art og omfang og sygemeldingsperioden, sættes stationærtidspunktet til det tidspunkt, hvor der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden, og hvor arbejdet genoptages.

Eks.Brud på håndled, behandlet med gips i 6 uger og arbejdet genoptages efter 14 uger.

Stationærtidspunktet er den dato, hvor der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand, og arbejdet genoptages efter 14 uger.

Arbejdet genoptages hurtigt efter skaden.

2) Hvis arbejdet genoptages hurtigt efter skaden, kan det ske, at stationær-tidspunktet falder efter det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages, hvis det medicinsk set må antages, at der kan ske en blivende bedring af borgerens helbredstilstand, efter at arbejdet er genoptaget.

Eks.Whiplashskade i halshvirvelsøjlen (bløddelsskade uden postkommotionelle symptomer) behandlet med fysioterapi i 4 uger, og arbejdet er genoptaget 2 uger efter skaden.

Det er en bløddelsskade, som efter medicinsk erfaring er 3 måneder om at hele.

Stationærtidspunktet er den dato, hvor der er gået 3 måneder efter skadedatoen, og hvor det må antages, at

osv osv