Se enkelt indlæg
Gammel 01-07-2021, 09:31   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.740
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Som alle kan se er det kompliceret.....

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200722L00152

2.2. Invaliditetsydelse

Invaliditetsydelse kan efter gældende regler tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, hvis invaliditet helbredsmæssigt vurderet er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer dem fra at opnå en sådan pension. Det er en forudsætning, at ansøgerens erhvervsevne ud fra en rent helbredsmæssig vurdering må anses for nedsat med mindst to tredjedele.

Det foreslås, at invaliditetsydelsen skal tilkendes alle førtidspensionister på gammel ordning, der får gjort pensionen hvilende, så også førtidspensionister, som har ret til almindelig og forhøjet almindelig pension, kan få tilkendt invaliditetsydelse. Det foreslås endvidere, at invaliditetsydelse skal tilkendes uden individuel vurdering, når en person får retten til førtidspension gjort hvilende.

Med forslaget vil alle, der kommer i beskæftigelse og får pensionen gjort hvilende, modtage invaliditetsydelse, uanset om de hidtil har modtaget almindelig, forhøjet almindelig, mellemste eller højeste førtidspension. Samtidig vil forslaget medføre en forenkling af reglerne, da der ikke skal foretages en individuel vurdering af retten til invaliditetsydelse.

Den tekniske udformning af lovforslagets ændringer vedrørende invaliditetsydelse tager udgangspunkt i loven som den affattes ved Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension), som fremsættes samtidig med dette forslag, og hvor der foreslås indført sikkerhed for ret til førtidspension og præcisering af reglerne om hvilende pension for personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Hilsen Peter

Gåsabo402 lad os høre nærmere om, hvad din sag ender med.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat