Jeg er under udredning - er pt. i en opstartsfase, inden den reelle arbejdsprøvning starter (burde egentlig snart høre fra den job konsulent, hmm)
Så pt. er jeg 20 timer stabilt i den institiuation - og de 20 timer føler jeg ærligt talt er nok, der skal ihvertfald ikke ret meget mere på, for jeg synes det er "nok", som tingene er nu.. så jeg tænker jo en del over det at sige fra
Jeg bruger ikke sin søn som "undskyldning" i forbindelse med den her afklaring/arbejdsevne - der er bare taget hensyn til ham - ved at han ikke skal i gæste dagpleje, og det er jo så mig, som skal have fridage, hvis hans dagplejer er syg eller på kursus eller lign - ren formalitet, og noget der er sket en gang
Alle uddannelser kræver jo fuld tid, så svært, om ikke umuligt at tage en udd. med nedsat arbejdsevne
I kan have helt ret i at hvis jeg bare arbejder til filmen knækker, så har jeg ydet for meget .. Min arbejdsevnme er nedsat pga det psykiske, jeg stresser og er er fyldt for hurtigt op, i forhold til det "normale". Det betyder fx. at det efter den her mdr. der har jeg nogle dage, hvor jeg simpelthen ikke har lyst/overskud til at skulle derned, og ikke er særligt glad når jeg er der, og venter bare på at skulle hjem igen - når jeg er dernede, så er jeg der, arbejder osv, men psykisk vil jeg egentlig bare gerne hjem .. og jeg har sgu bare svært ved at finde ud af, hvornår jeg egentlig skal sige fra