Se enkelt indlæg
Gammel 24-07-2012, 23:07   #3
1970girl
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2010
Indlæg: 95
Styrke: 15
1970girl er ny på vejen
Det ingen ved - har ingen ondt af

Debat: Brøkpensionen gives på det samme grundlag som en førtidspen-sion (altså når alt andet er prøvet).

Af Martin Nielsen,Høje Gladsaxe 41

Mandag den 19. september 2011, 12:54
Tags:
debat

Alligevel udbetales der kun en brøkdel af beløbet - alene fordi personen ikke har boet i Danmark hele sit liv.

Dvs., at man fra kommune og stats side erkender, at et menneske har det så dårligt, at eneste mulighed er en førtidspension - hvorefter man for bestandigt kaster dem på møddingen med en ydelse lavere en kontanthjælp.

Læs mere på dette link om: Brøkpensionen gives på det samme grundlag som en førtidspen-sion (altså når alt andet er prøvet).

http://dinby.dk/bagsvaerd/det-ingen-...-ingen-ondt-af

Den store løgn om førtidspensionens størrelse

Brøkpensionisterne er en sag for sig. Nogle af dem har så lille en indtægt, at det faktisk er håbløst at eksistere. Men alle disse fattige førtidspensionister, der kæmper for at klare dagen og vejen, er fuldstændigt glemt og udeladt af alle debatter. I hele mediebilledet eksisterer kun en eneste ”sandhed”, nemlig den at førtidspensionen er på 17.000 kr. og dermed basta!

Link til: Den store løgn om førtidspensionens størrelse avisen.dk

http://avisen.dk/blogs/​lailaammitsb...lse_33496.aspx

Fattigdom: Mette Frederiksens tale og om brøkpension-HVOR HYKLERISK ...............Man har kun ond af brøkpensionister og deres børn, når man er i oppositionen ???Nu kan man godt tier emnet ihjel ???????? !!!!!!

Link til Mette Frederiksens tale You tube:
http://www.youtube.com/watch?v=4yKVhYZHs9Q

Jeg har læst Inger Støjberg svar til Folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) har den 2. februar 2010 og stillet følgende spørgsmål nr. S 1063. J.nr.2010-0003021

Læse mere på dette Link om Inger Støjberg svar til Folketingsmedlem Özlem Cekic :

http://www.ft.dk/samling/20091/spoer...9845/index.htm

Folketingets LovsekretariatChristiansborg1240 København KBeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected] 10172748EAN 579800039856615. februar 2010Folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) har den 2. februar 2010 stillet følgendespørgsmål nr. S 1063, som hermed besvares.J.nr.2010-0003021Spørgsmål nr. S 1063:

”Hvordan forholder ministeren sig til, at flere familier på kontanthjælp og start-hjælp har undladt at købe medicin pga. økonomiske hensyn, jf. konklusionerne iforksningsrapporten fra CASA af Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain:

”Konsekvenser af de laveste sociale ydelser – Forsørgelsesgrundlag og afsavn”,august 2009?”
Endeligt svar:

Den undersøgelse, som Özlem Cekic henviser til, viser at personer der lever påoverførselsindkomst må lide nogle afsavn i forhold til personer, der er på arbejds-markedet og tjener deres penge selv.

Jeg kan kun bekræfte, at det at være selvforsørgende er nøglen til et bedre liv ogbedre integration i det danske samfund. Som selvforsørgende har man også mulig-hed for at give sine børn den bedst mulige start i livet.Derfor ser jeg det som en af mine vigtigste opgaver at hjælpe personer på overfør-selsindkomster til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.Regeringen har siden 2001 arbejdet for, at niveauet for kontanthjælp og starthjælper sådan indrettet, at det kan betale sig at arbejde.

Før regeringen tiltrådte, var si-tuationen den, at en stor gruppe sad fast i kontanthjælpssystemet, fordi de ville tabepenge på at tage sig et arbejde. Derfor var det vigtigt for regeringen, at satserne fiket niveau, der betød, at det altid kunne betale sig at forlade det offentlige forsørgel-sessystem og tage et almindeligt arbejde.I dag har praktisk talt alle familietyper en økonomisk fordel, blot den ene tager etarbejde på mindstelønsniveau.Jeg er da også glad for at kunne konstatere, at starthjælpen virker. Rockwool-undersøgelsen fra juni 2009 viser, at flygtninge, som er berettiget til starthjælp,kommer hurtigere i beskæftigelse end de flygtninge, der er berettiget til den højerekontanthjælp. Efter godt fire års ophold i Danmark er 30 procent af de flygtninge,der kan modtage kontanthjælp kommet i arbejde, mens det er 42 procent blandtflygtninge, der er berettiget til starthjælp.

Derfor er det heller ikke rigtigt, at personer på kontanthjælp eller starthjælp bliverfattiggjort eller lider afsavn. Tværtimod modvirker regeringens arbejdsmarkedsret-tede politik fattigdom. Og så må det jo tages i betragtning, at personer på kontant-hjælp og starthjælp ofte er berettiget til andre ydelser, f.eks. boligstøtte, børnefami-lieydelse og friplads i daginstitution. Kommunerne kan også yde hjælp i særlige til-fælde.Man skal også huske på, at det ikke er meningen, at man skal modtage kontant-hjælp eller starthjælp hele livet. Kontanthjælp og starthjælp er korttidsydelser.

Forpersoner med nedsat arbejdsevne er der andre muligheder, herunder fleksjob. Og permanent syge eller handicappede, der ikke kan arbejde, har mulighed for at søge førtidspension.Regeringen har gennem de senere år iværksat en række større initiativer, der bl.a.skal hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Samtidig med en virksom-hedsvendt indsats, sætter vi ind med sprogundervisning og støtte til den enkeltepersons fysiske og psykiske problemer.

Erfaringerne viser, at arbejde kan bidragetil løsning af mere personlige problemer, hvis indsatsen bliver tilpasset den enkel-tes forudsætninger. Erfaringerne viser yderligere, at det er bedre med en lille til-knytning til arbejdsmarkedet end ingen.I ministeriet gennemfører vi for tiden en kampagne, hvor alle jobcentre opfordrestil at indgå samarbejde med virksomheder om oprettelse af virksomhedscentre.Virksomhederne forpligter sig til at oprette mindst fire pladser for ledige, der skal iaktivering. De ledige, der indgår i virksomhedscentret, får tilknyttet en mentor til atstøtte dem i overgangen til arbejdsmarkedet.

Målgruppen for virksomhedscentreneer typisk ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der har sammensatte problemerog ikke umiddelbart kan indgå i et ordinært arbejde. Selv i en periode med stigendeledighed er det meget glædeligt, at virksomhederne gerne vil vise socialt ansvar.Jeg har ingen planer om at skifte denne aktive beskæftigelsesrettede politik ud meden passiv forsørgelse, hvor det ikke kan betale sig at arbejde, og hvor man ikkehjælper mennesker til at finde et fodfæste på arbejdsmarkedet.

Venlig hilsen

Inger Støjberg

-------------------------------------------------------------------------------

Hmm......jeg hæfter mig meget ved , - at Inger Støjberg skriver:

"Man skal også huske på, at det ikke er meningen, at man skal modtage kontant-hjælp eller starthjælp hele livet. Kontanthjælp og starthjælp er kort - tids - ydelser. "
"Permanent syge eller handicappede, der ikke kan arbejde, har mulighed for at søge førtidspension...."


Hvad hjælper det at få pension når ca 8700 førtidspensionister eller 20.300 folkepensionister får det samme på kontanthjælp - eller meget mindre?

Borgere, der har fået tilkendt folkepension eller førtidspension, og som ikke har boet i Danmark så længe, som loven kræver det, må klare sig for en nedsat pension, også kaldet en brøkpension, og det betyder, at de udsættes for en helt urimelig forskelsbehandling

Låst fast på et lavt beløb

- På den måde har vi en stor gruppe borgere, der får en nedsat pension, fordi de har været i landet i begrænset tid den dag, de tilkendes pension. Og det er helt urimeligt. For enten er man berettiget til pension, eller også er man ikke, og det er jo ikke billigere at leve, fordi man har boet i landet i kortere tid.

Fakta om brøkpensionen

•Folkepensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år for at få fuld pension
•Førtidspensionister skal have boet i landet i 40 år efter det fyldte 15. år eller 4/5 af de mulige år efter det 15 år for at få fuld pension.
•Ifølge tal fra Indenrigs- og Socialministeriet er der i dag 20.300 folkepensionister og 8.700 førtidspensionister, der modtager den nedsatte brøkpension.
1970girl er ikke logget ind   Besvar med citat