Se enkelt indlæg
Gammel 29-09-2017, 11:27   #3
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Det er rigtigt svært at vide hvad der kommer til at ske, da alt beror på den enkelte kommunes måde at håndtere borgerne.

Hvis hans sygedagpenge udløber og der ingen forlængelsesmuligheder er og han stadigt er syg så er loven indrettet sådan at han overgår til jobafklaringsforløb som vil være samme beløb som kontanthjælp (nogle overgår til jobafklaringsforløb inden sygedagpengene udløber og her vil ydelsen kunne være på størrelse med sygedagpenge indtil retten til sygedagpenge udløber).

Desværre er der nogen kommuner som bruger alle mulige og umulige krumspring for at forhindre at borgeren kommer i jobafklaringsforløb.
Selv blev jeg raskmeldt med besked om at fordi jeg var stationær og fordi jeg kunne arbejde over 30 timer så var jeg hermed selvforsørgende. Problemet var bare at jeg ikke kan arbejde de antal timer da jeg lige var sygemeldt fra samme antal timer som kommunen besluttede jeg kunne arbejde og jeg var ifølge læger heller ikke stationær, men kommunen fastholdt sin beslutning og da jeg ikke kunne få kontanthjælp stod jeg uden indtægt men fik medhold i Ankestyrelsen og har nu fået sygedagpengene tilbage.

Der burde ikke være forskel på den behandling din bror får om han søger pension på det foreliggende og får afslag eller om han bare fortsætter i sit forløb, men med de sager vi hører for tiden kan man ikke være helt sikker.

Jeg læste en tråd her på K10 hvor der var søgt om fleks og var i rehabiliteringsteamet men fik afslag og senere var der afslag på jobafklaringsforløb uden at komme for rehabiliteringsteamet fordi det tidligere team ikke havde ment at pågældende var berettiget til fleks, pension, ressourceforløb osv. selv om arbejdsevnen var i det område hvor man normalt får fleks.
Personen er nu endt på kontanthjælp og det vides jo ikke hvordan sagen havde udviklet sig hvis der ikke på forhånd havde været søgt fleks.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat