Se enkelt indlæg
Gammel 11-05-2009, 10:08   #3
Ozelot
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2008
Lokation: Nyborg
Indlæg: 187
Styrke: 16
Ozelot er ny på vejen
Ikke tidssvarende. For "bløde" afgørelser. Ikke nok fokuserede på den aktuelle arbejdsmarkedssituation.
De tre udsagn er alle møntet på REVA Slagelse - og skulle være nogle af grundende til, at Jobcenter Slagelse - og dermed kommunen - ønsker at ændre den måde, hvorpå REVA fungerer i dag.
- Det er ikke godt. Det er en klar forringelse for de, som har større problemer end blot arbejdsløshed, mener Kurt A. Nissen, som er formand for Arbejdsskadeforeningen AVS.
Mandag eftermiddag var han til et møde på jobcentret, indkaldt af Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget samt Det lokale Beskæftigelsesråd.
- Et ellers rigtig godt og positivt møde, fortæller Kurt Nissen, men altså også med de omtalte ændringer af REVA, som angiveligt finder sted i øjeblikket.
- Man vil ændre REVA, fordi "man ikke har fulgt med tiden og lovgivningen, som den er i dag". Der skal andre boller på suppen, konstatere Kurt Nissen.
Han frygter, at man med disse ændringer laver en form for "privatisering ad bagvejen".



Hurtigst muligt i arbejde


REVA Slagelse er - sammen med det private firma Kompetenceporten - stedet, hvor man som sygemeldt skal have sin situation afklaret.
- REVA har stået for at lave en kvalificeret udredning af borgerens situation - uanset hvilken konklusion, man nåede frem til. Nu ser det ud til, at man fremover - i lighed med Kompetenceporten - udelukkende skal koncentrere sig om, hvordan man får folk hurtigst muligt i arbejde, siger Kurt A. Nissen.
Han mener, at REVAs force er/var, at man i højere grad end på Kompetenceporten kunne opbygge et tillidsforhold til den syge borger.
- Et tillidsforhold, som er nødvendigt for, at borgeren kan udvikle sig, mener han.



Magtbeføjelser


Ifølge Kurt Nissen er det også planen, at REVA fremover skal have flere myndighedsopgaver udlagt - herunder også, at man skal kunne træffe afgørende beslutninger i en konkret sag.
- Men er det nødvendigvis en dårlig idé?
- Jeg frygter, at det vil skade tillidsforholdet til borgeren, hvis de, som udreder borgerens situation, også får magtbeføjelser til at smække kassen i. Jeg kan ærlig talt ikke forstå, hvorfor man vil ændre på noget, som faktisk virker udmærket i dag, siger Kurt Nissen.



Nyhedsbrev på vej


Bortset fra situationen med REVA var Kurt Nissen ellers godt tilfreds med mødet, hvor der bl.a. var enighed om at arbejde på et nyhedsbrev fra jobcentret.
Et nyhedsbrev, som bl.a. skal orientere om ny lovgivning, nye medarbejdere og andre relevante ting for de, som kommer på jobcentret.
Der blev også orienteret om nye arbejdsmetoder, efteruddannelse for medarbejdere m.v., som altsammen skulle resultere i et kvalitetsløft i sagsbehandlingen og en kortere ventetid.
- Endelig fik jeg også svar på, hvor mange sager en typisk sagsbehandler sidder med. Der var rygter om, at tallet var over 100 - men det viste sig heldigvis at være noget mindre - omkring 40 sager pr. sagsbehandler, slutter Kurt Nissen.
Sjællandske forsøgte onsdag forgæves at få en kommentar fra formanden for Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget, Villum Christensen (LA).
Ozelot er ikke logget ind   Besvar med citat