[Experimental]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Ja, du har, Andersine. Det du får udbetalt i løn, lægekonsulenterne og andre medvirkende i en sag får udbetalt i løn inkl. pension, er kun en dråbe i havet i forhold til hvad det koster at producere de serviceydelser, du bl.a. leverer.

Værdien af din kontorstol, dit kontorlokale, den varme der bruges til at opvarme dit kontor, IT-support af din computer, rengøring og vedligeholdelse af dit kontor, toiletter du benytter på jobbet, snerydningen udenfor bygningen, saltning, rottebekæmpelse og græsslåning, efteruddannelse, indkøb af materialer, sekretærassistance, piccoline, vicevært, vederlag til byrådsmedlemmer og løn til borgmesteren, gardinvask, receptionsassistance, løn til kantinepersonale, opvaskedrengen, firmafrugt, løn til lønadministrationen samt omkostninger dertil samt tusind af andre tillægsomkostninger til din løn er det, som det koster at have dig ansat, og drive den forvaltning du er ansat i. Det er enorme penge, uden at omkostninger ved flere eksterne aktører er medregnet heri.

Til sammenligning udgør engangs-omkostninger ved etablering af en håndværkerstilling i industrien - sådan ca. en kvart million kr. Bare til at gennemføre sortering af ansøgninger, ansættelsessamtaler, ansættelsesproceduren, introduktion til stillingen, anskaffelse af nødvendigt værktøj og etablering af den fysiske arbejdsstation, arbejdstøj, oplæring, evalueringer og tilsyn - bare i første omgang. Så kommer alt det løse oven i, som løn, pension, div. overenskomstmæssige tillæg m.v., meromkostning i løn- og anden administration i virksomheden, frokostordning, sundhedsforsikring, personalegoder.... og sikker en hel del mere jeg ikke kan huske på stående fod.

Hver gang en sagsbehandler "bare" løfter telefonrøret, taster nummer til borgeren og taler med borgeren 5 minutter, koster det forvaltningen en halv tusind kr. eller mere.

Det arbejde du leverer har sin egen pris, der er mange gange højere, end den løn du får for den tid, du bruger på at udføre din opgave. Og det gælder også alle andre, der er involverede i borgerens sagsforløb - internt og eksternt. Lige som din egen løn, er også borgerens dagpenge/kh - den mindste udgift i det totale sagsforløb.

I 2004 blev der indført "omkostningsprincipper i statslige og kommunale regnskaber for at vise, hvad det koster at producere serviceydelser".

Det kan blive ganske interessant at kaste et blik på Statsregnskab for finansåret 2010 - Budget- og Regnskabsspecifikation og se, hvor meget egentlig det koster at drive administrationen af f.eks. arbejdsprøvninger af kontanthjælpsmodtagere osv. Det er tydeligt, at de direkte udgifter til sygedagpenge eller kontanthjælp er forsvindende små, i forhold til selve systemets driftsudgifter.

Netop, systemet koster meget mere end klientellet, men det er i og for sig et selvbærende system som man også kan bruge til at regulere arbejdsløsheden med, medmindre der kommer en ubalance i det hvor kapital bliver akkumuleret og ikke bliver sendt videre indenfor systemet, men bli'r sendt ud af det. Jeg har nævnt det før i andre debatfora, men 95% af alle 'arbejdende' i Danmark tilhører de 'uproduktive' der bare klipper hinanden. Såkaldte 'nasserøve' . Det eneste der skaber reelle indtægter, er eksport virksomheder og turisme der tiltrækker udenlandsk kapital/investeringer. Det gælder for djøffere, det gælder for den lokale købmand, frisøren og sygeplejersken, det gælder for direktøren i aktiveringscirkus a/s, det gælder for administrationen, akademikerne og det gælder for politikerne og kongehuset for den sags skyld. Nasserøve, alle lever af alle . Sammen står man stærkere.

De 60.000 jeg nævnte i mit tidligere indlæg var brutto, før skat og afgifter. Efter skat og afgifter samt afledte skatter og afgifter af den næste der får pengene i hånden osv. er omkostningen 0,-. Medmindre kapital bliver akkumuleret og 'åndedrættet går i stå' .. man trækker vejret uden at puste ud. Så et eller andet sted er der nogen i Danmark der er rendt med pengekassen hvis man mangler penge i systemet. Det samme skete jo i 70'erne med boligfest og rentefradrag. Man fik penge for at bo i et hus du' .. indtil regningen skulle betales og vi fik fattigfirserne med kartoffelkur og det hele. Men det er jo ikke somom der lige har været en boligboble hvor folk vil sælge deres bolig de købte for 10 år siden for 1 mio, til 3 mio idag. vel og lige score en små 200.000 for hvert år de gad at sidde i huset.

'Systemet' koster ikke noget netto medmindre nogen har stjålet fra kassen, selvom man kan skrive en masse fantasilliarder på papiret og opgøre det i aktiver og passiver og forpligtigelser og rettigheder og regne omkostninger ud ved hver bevægelse. Så ka' man jo undre sig over at riget fattes penge og der skal græske reformer til. Vi eksporterer jo, trods alt, for mere end vi importerer. Nå ja, tabene skal jo tages fra boligkrisen. Men sjovt at man ikke sådan ta'r tabene hvor gevinsten ikke er realiseret endnu.

Man socialiserer tabene, og privatiserer profitten. Lyder som noget fra bankverdenen..