Se enkelt indlæg
Gammel 29-01-2010, 17:07   #4
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Jeg kan ikke svare på, hvordan reglerne mht. fagforeninger, a-kasser osv. Men i forhold til kommunen, så ser de vist ikke noget problem i det.

Jeg er 25 år, psykisk syg, har ingen uddannelse og har aldrig været tilknyttet arbejdsmarkedet i længere tid af gangen.

Jeg kom i tre måneders praktik for at træne det at komme afsted osv. Derefter kom jeg i endnu en tremåneders praktik; et nyt sted som kunne tilbyde flere udfordringer, og som lå nærmere mit hjem. Nu med det formål, at jeg skulle træne det at indgå i en personalegruppe og prøve at få arbejdet mig op til at formå flere timer. Jeg fandt selv praktikpladsen. I løbet af de tre måneder, gik det ret godt, og jeg fik forlænget praktikperioden med yderligere tre måneder.

Altså var jeg først tre måneder et sted, og dernæst et halvt år det næste sted uden at arbejdspladserne havde nogle udgifter forbundet med at have mig der. Med tiden blev jeg (naturligvis) en del af stedet, og de planlagde også delvist efter hvorvidt jeg ville være der eller ej, når de fordelte deres ansatte personale (så kunne der bedre undværes end hvor jeg var end det andet sted).

Efterfølgende føler jeg mig godt og grundigt dum, at jeg pressede mig selv til mit alleralleryderste i et forsøg på at komme op på så mange timer som muligt (til slut lå jeg på 15-18 timer ugentligt), når jeg ikke fik noget for det. Princippet i, at jeg ydede et godt stykke arbejde for arbejdspladsen, uden at de gav mig noget for det, gnaver stadig gevaldigt i mig. Jeg var på kontanthjælp, og jeg ville ikke have fået mere til rådighed om måneden ved at få løn, men rent principielt ville jeg have ønsket, at en del af min månedlige udbetaling kom fra den arbejdsplads, som jeg i høj grad hjalp i hverdagen.
En af de andre medarbejdere sagde, at jeg kunne vælge en plante med skjuler, da jeg var på vej hjem sidste dag, og jeg fik en fornemmelse af, at det var hendes eget initiativ; cheferne havde ikke en gang bekymret sig om at ringe til stedet eller lægge vejen forbi og takke mig for hjælpen...

Med dette vil jeg sige; ulønnede praktikker kan være gode i forhold til at afprøve en branche/arbejdsplads kortvarigt, og som i mit tilfælde til at træne en arbejdssituation. Men sørg for at holde jer/dig for øje, at I/du UDELUKKENDE ER DER FOR JERES EGEN SKYLD. I/du er ren gevinst for arbejdspladsen (med mindre man da ligefrem går i vejen, saboterer arbejdet eller lignende).
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat