Se enkelt indlæg
Gammel 05-11-2007, 23:03   #7
socialnørden
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-10 2007
Indlæg: 38
Styrke: 18
socialnørden er ved at flytte ind på K10socialnørden er ved at flytte ind på K10
Hej med jer!
Der findes en tredje mulighed, som man dog fra myndighedernes sider gør hvad man kan for at fortie eller "glemme" at oplyse om.. Dette til trods for, at denne paragraf har eksisteret i snart 20 år uden at der er ændret et komma!
formentlig vil en anseelig del af brugerne af denne side have et betragteligt beløb til gode hos Told og Skat!!
Man kan gøre krav på fradraget 3 år tilbage.. Altså få dette fradrag med tilbagevirkende kraft 3 år tilbage, dog kræver det at man kan dokumentere udgifterne.
Det er lidt indviklet at forklare, men det drejer sig om ligningslovens § 9D - Jeg skriver lige kort hvad det handler om og derefter linker jeg til paragraffen.. Jeg vil foreslå at I af jer der lider af kronisk eller langvarig sygdom og indkomsterhvervsmæssigt er afhængig af transport kontakter jeres nærmeste Told og Skat afdeling hvis i da ikke lige kender en revisor som sikkert også vil kunne sige en masse om jeres muligheder.
------------------------------------------------------------------------------------
Juridiske vejledninger > Ligningsvejledningen; Almindelig del 2007-4 > A.F Fradrag i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssige fradrag) > A.F.3 Befordringsfradrag > A.F.3.1 Befordring mellem bopæl og arbejdsplads - privat kørsel

A.F.3.1.4 Invalides og kroniske syges befordringsfradrag efter LL § 9 D
Version: Ligningsvejledningen; Almindelig del 2007-4 (Gældende fra den 16. oktober 2007)

Godtgør den skattepligtige, at den pågældende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i LL § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan således i stedet for LL § 9 C anvende reglerne i LL § 9 D og dermed fratrække sine faktiske befordringsudgifter efter reduktion med et bundfradrag, jf. Skat 1987.3.228 (TfS 1987, 249 SD).

Bundfradraget udgør 2.000 kr., bortset fra de tilfælde hvor:

offentlig befordring kan anvendes og udgiften hertil ikke overstiger 2.000 kr., (i de tilfælde udgør bundfradraget udgiften til billigste offentlige transportmiddel) offentlig befordring er ikke anvendelig og den årlige kørsel er meget begrænset,(udgiften hertil beregnet efter satsen, der er fastsat efter LL § 9 B for kørsel i egen bil, overstiger ikke 2.000 kr.).
Det er en forudsætning for fradraget, at udgifterne har været nødvendige for at sikre indkomstens erhvervelse, se SKM2005.75.VLR, hvor fradrag efter LL § 9 D blev nægtet, fordi befordring i egen bil ikke var nødvendig for at vedkommende kunne bestride sit job. Der var alene tale om en hensigtigtsmæssig disposition i forhold til den pågældendes privatliv.

Da fradraget forudsætter, at den skattepligtige har særlige udgifter til befordring, kan fradraget ikke foretages, hvis den pågældende ikke har afholdt udgifter til befordringen. Således medfører f.eks. arbejdsgiverbetalt befordring, herunder firmabil til fri rådighed for privat kørsel, reelt fortabelse af adgangen til fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads efter LL § 9 D.

Den skattepligtige kan fratrække den del af den normale befordringsudgift, der overstiger 2.000 kr. (se dog ovenfor), samt den del af de faktiske udgifter, der overstiger den normale befordringsudgift. Den normale befordringsudgift opgøres som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel, eller hvor offentlig befordring ikke kan anvendes, som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Ligningsrådet, for normalfradrag, jf. afsnit A.F.3.1.1.

De faktiske udgifter opgøres enten efter dokumentation eller på grundlag af Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.


Eksempler Eksempel 1:

Den skattepligtige kører i alt 6.000 km mellem hjem og arbejdsplads i løbet af et år. De faktiske udgifter herved udgør 20.100 kr. (6000 km x 3,35 kr.). Offentlig befordring anses ikke for anvendelig.

Fradraget opgøres således:


Normal befordringsudgift (6000 km x 1,78 kr.) 10.680 kr.

Fradrag for den del, der overstiger bundfradrag
(10.680 kr. - 2.000 kr.) 8.680 kr.

Fradrag for faktiske udgifter ud over normal befordringsudgift
(20.100 kr. - 10.680 kr.) 9.420 kr.

Fradrag i alt (8.680 kr.+ 9.420 kr.) 18.100 kr.


Eksempel 2:

Som ovenfor, men offentlig befordring kan anvendes og udgiften hertil er 2.500 kr.

Fradraget opgøres således:


Normal befordringsudgift (6000 km x 1,78 kr.) 10.680 kr.

Fradrag for den del der overstiger udgiften til offentlig befordring
(10.680 kr. - 2.500 kr.) 8.180 kr.

Fradrag for faktiske udgifter ud over normal befordringsudgift
(20.100kr. - 10.680 kr.) 9.420 kr.

Fradrag i alt (8.180 kr. + 9.420 kr.) 17.600 kr.


Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst. Begrænsningen af fradragsretten for lønmodtageres udgifter til det beløb, hvormed de samlede udgifter overstiger 5.100 kr., jf. LL § 9, stk. 1, gælder ikke fradrag for befordring omfattet af LL § 9 D, jf. § 9, stk. 2.

For så vidt angår invalides eller kronisk syges erhvervsmæssige befordring, gælder de almindelige regler, jf. afsnit A.F.3.2. Heraf følger, at invalide og kronisk syge lønmodtagere kan modtage skattefri godtgørelse for udgifter til kørsel, der er omfattet af LL § 9 B. Yder arbejdsgiveren ikke skattefri godtgørelse, kan befordringen fratrækkes efter reglerne i LL § 9 C.


Hvad forstås ved kronisk sygdom? I sygdomstilfælde er det en betingelse for at anvende reglen, at sygdommen er kronisk, hvorved i praksis forstås, at der skal være tale om en uhelbredelig eller i det mindste en langvarig sygdom, der nødvendiggør en dyrere transportform.

Øgede transportudgifter som følge af sygdom af ikke-varig karakter berettiger derimod ikke til fradraget efter § 9 D.

Se i øvrigt LSRM 1965,135 LSR hvor en kvinde, der led af agorafobi (pladsangst), fik fradrag for befordringsudgifter efter LL § 9 D.

Det er en konkret ligningsmæssig afgørelse, om en sukkersygepatient er berettiget til fradrag efter LL § 9 D.

En kronisk syg, der brugte egen bil til befordringen, var berettiget til fradrag efter LL § 9 D, uden hensyntagen til, om hun havde haft merudgifter i forhold til den øvrige lokalbefolkning. ToldSkat Nyt 1992.6.180 (TfS 1992, 142 LSR).

Reglens anvendelse er ikke betinget af, at der foreligger tilladelse til invalidebil.

Det er ikke en forudsætning, at der er tale om befordring mellem den invalides sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der kan f.eks. også gives fradrag for befordringsudgifter mellem sommerhus og arbejdsplads.

Fradraget efter LL § 9 D opgjordes i et tilfælde, hvor en mand kørte sin invalide hustru til hendes arbejdsplads og hentede hende igen om eftermiddagen, efter udgiften til to dobbeltture mellem bopælen og hustruens arbejdsplads, jf. LSRM 1969,148 LSR.

Fradragsretten må anses som en udvidelse af reglen om fradrag for udgifter ved befordring mellem bopæl og arbejdsplads, således at der principielt er tale om fradrag for udgifter ved privat benyttelse af bil. Afskrivningen foretages med 15 pct. p.a. af anskaffelsessummen, også hvor der ved køb af bilen er ydet offentligt lån, som eftergives successivt. Eventuel avance eller tab i forhold til den nedskrevne værdi påvirker ikke indkomstopgørelsen.

------------------------------------------------------------------------------------
Ej Sorry! Håber ovenstående giver jer en idé om hvad det handler om? Jeg kan ikke finde ud af at kopiere linket, men skriv; www.skat.dk og søg efter "ligningslovens § 9D - I kan også bare GOOGLE på ligningsloven så kommer den..

Den konkrete lovbestemmelse, selve lovgrundlaget, er altså ligningslovens § 9 D og har har følgende ordlyd:

-------------------------------------------------------------------------------------

Skattepligtige med varigt nedsat funktionsevne og kronisk syge kan i flg. ligningslovens § 9 D fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger et bundfradrag på kr. 2.000, samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Her finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Ligningsrådet.
------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er jo ikke skattemedarbejder eller revisor min pointe er bare, at det er en total overset paragraff, som det uden tvivl ville kunne betale sig at tjekke ud for de af jer der er kronisk syge og som samtidig i en eller anden form er har erhverv og egenindkomst..

Håber nogen kan bruge det.

Mange hilsner fra "Socialnørden"

PS; Måske skylder jeg lige at fortælle at bundfradraget på 2000 gode jydske dollers er om året ikke om måneden - det gør jo unægtelig en forskel :-)

Sidst redigeret af socialnørden; 05-11-2007 kl. 23:09.
socialnørden er ikke logget ind   Besvar med citat