Lumbale smerter, frysebehandling, facetled, eksperimentelt
https://www.facebook.com/aarhusunive...type=2&theater
Lændesmerter kan fryses væk Anno 2020
❄️ ONDT I RYGGEN KAN FRYSES VÆK ❄️
23-årige Laura fra Silkeborg havde altid været "sports-Laura" – "håndbold-Laura" plejede de at kalde hende. Men som 19-årig satte en diskusprolaps i lænden en stopper for håndbolden. Hun blev opereret for diskusprolapsen, men senere kom lændesmerterne tilbage – og der var ikke umiddelbart nogen forklaring på dem
Derfor tog Laura sagen i egen hånd og meldte sig til et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital, hvor man fryser kroniske lændesmerter væk. Umiddelbart efter frysebehandlingen fik Laura det markant bedre og kunne lave mange flere ting – bl.a. har hun fået en kæreste i København ❤️
Døjer du også med lændesmerter, som bare ikke vil gå væk? Så kan du måske blive en del af forskningsprojektet COPE, som frysebehandlingen hører under.
I øjeblikket søger de patienter, der har haft lændesmerter i mere end tre måneder – og hvor der ikke er konstant udstråling til benene.
De patienter, som deltager i forsøget, vil blive inddelt i tre grupper: Én gruppe får frysebehandling ❄️ en anden gruppe får varmebehandling og en tredje gruppe får placebobehandling (ikke-virksom behandling). Efter behandlingen skal alle patienter følge et træningsprogram hos en fysioterapeut.
Du skal henvende dig til din praktiserende læge, hvis du gerne vil henvises til COPE-projektet, som kører under Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Du skal helst bo i Region Midtjylland, hvis du skal deltage i projektet.
Hvis du vil vide mere - eller er i tvivl om, hvorvidt du kunne være kandidat til projektet - så skriv til læge og ph.d.-studerende Kamilla Truong på [email protected]
Video: Tonny Foghmar
Hilsen Peter
Bilag.
Aarhus Universitetshospital
https://www.facebook.com/aarhusunive...24855917538067
Sidst redigeret af phhmw; 01-02-2020 kl. 17:18.
|