Citat:
Oprindeligt indsendt af Priks
Man kunne også se på det som en måde at vise menneskelig interesse på. Så det hele ikke bliver så samlebånds-agtigt og der kun svares "ja", "nej" og "amen".
Jeg har selv været meget glad for at mine sagsbehandlere har vist interesse og nogengange har spurgt lidt bekymret ind til eksempelvis selvmordstanker. Det virkede naturligt for mig, og jeg havde nok netop tænkt WTF, hvis de bare havde skøjtet henover så personlige og følsomme oplysninger.
|
Men det er jo helt forskelligt fra person til person - heldigvis
Jeg er f.eks. meget lukket omkring min sygdom. Det eneste sted jeg er helt åben og ærlig er ved decideret behandling som i terapi, og så herinde for her er jeg anonym.
Jeg synes det er super fedt at andre kan være meget åbne omkring det
