Hej igen
Jeg kan forstå du har prøvet lidt af hvert, det kan godt være jeg er lidt tung
men modtager du sygedagpenge nu? Så arbejdsprøvningen skal afgøre om du kan arbejde fuldtid eller om du kan få et flexjob?
Jeg føler virkelig med dig, jeg kender alt til presset, man bliver virkelig psykisk presset, jeg tror ingen som ikke selv har været der forstår hvor hårdt det er.
Det at få begrænsninger som gør at man ikke længere kan handle sig ud af sine problemer det er en ting, en anden er al den ventetid og usikkerhed.
Jeg syntes virkelig man bliver mødt med manglende empati i systemet, min oplevelse er at de altid har god tid lige indtil ens fx sygedagpenge skal lukkes så kan det pludselig gå stærkt.
Jeg har selv en anke i beskæftigelsesankenævnet fordi jeg har fået afslag på førtidspension, de har haft den i 14 uger og jeg har lige fået af vide efter at have spurgt, at jeg først kan vente en afgørelse i november. Så jeg er uden indkomst min mand forsørger mig
. Det er ikke fedt. Heldigvis har jeg store børn, mine tanker går til dig og andre som står med små børn.
Vi er en del som ikke har haft så god erfaring med Cortex, i mit tilfælde havde de brugt tiden på at forberede lukning af mine sygedagpenge, hvor jeg troede de var ved at undersøge min mulighed for flexjob eller pension, hvad var din oplevelse?
Det er vildt frustrerende med de skiftende sagsbehandlere, jeg er også ved at kaste op bare ved tanken om at skulle fortælle min historie en gang til
På et tidspunkt tog min mand over som min sagsrepræsentant fordi jeg ikke magtede mere. Jeg kan forstå at du er alene, men har du evt. en ven eller fagforening du kan tage med som bisidder?
Mange tanker fra Maj