[SanneHansen]

Så sidder jeg her, ikke engang fyldt 31 år. Kronisk fysisk syg, men det kan alligevel ikke umiddelbart ses på mig. Jeg lider ofte, især pga. føleforstyrrelser, krafttab, kæber der låser, hovedpine, kognitive gener mv. Men jeg lider også under, at jeg ville ønske, at jeg kunne "tage mig sammen" og være som andre, have samme energi og overskud som andre. Jeg lider fordi, det er hårdt ind imellem at kunne se mine små pigers behov, men ikke altid at kunne være den, der opfylder deres behov. Jeg lider under, at jeg ikke er den, som jeg førhen var og gerne vil være. Jeg lider under -tusinde ting, som jeg ikke lige kan komme på, men har følelse af inden i.

Og jeg lider under, at jeg savner andre ligestillede, der som mig kan en masse ting, men bare ikke nødvendigvis på samme niveau som andre eller førhen.

Jeg har en baggrund bag mig, hvor jeg var en af "frontfigurerne" i Danmark. En af dem, der både var elsket og hadet af den brede befolkning og en af dem, der blev diskuteret i tv, "set" på i tv og en af dem, der måtte manøvrere rundt i det politisk styrrede miljø. Det krævede overblik, god fysisk form, evne til at tage beslutninger og en stor tro på sig selv. Jeg trivedes og jeg elskede livet.

Nu er jeg syg, men jeg elsker faktisk fortsat livet og jeg trives på sin vis også - og jeg har bestemt mig for, at jeg fortsat også vil leve livet.

Jeg savner at høre fra andre unge eller yngre, hvordan det er at være dig? Jeg er fuldstændig lige glad med, om du fejler det ene eller det andet.

Sidder der en, der kunne have lyst til måske at opbygge et nyt venskab med en som mig, så skriv endelig til mig, evt. en privat besked. Jeg er jo fortsat den samme, nu bare syg.