Se enkelt indlæg
Gammel 11-06-2020, 14:59   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Professor: Kirurger får lov til at operere uden evidens

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...n-evidens.html

For mange kirurgiske indgreb mod smerter sker uden, at der ligger ordentlig videnskabelig dokumentation bag. Det mener én af verdens førende smerteforskere, professor Asbjørn Mohr Drewes fra Aalborg Universitetshospital.
“Ved de fleste operationer for smertegivende tilstande har man aldrig sammenlignet med en procedure, hvor man f.eks. bare laver et hul i huden. Når det i enkelte tilfælde er gjort, har man faktisk ikke kunnet påvise nogen forskel i smerterne på henholdsvis operation eller placebo-operation,” siger Asbjørn Drewes.

“Operationerne har sikkert en effekt på mange patienter, men det er ikke evidensbaseret, og man må frygte, at ved mange operationer skyldes effekten placebo. Derfor må man overveje nøje, om man skal operere alle de patienter og specielt hvem. Problemet er, at myndighederne giver kirurger lov til at operere uden evidens, mens vi medicinere skal lave kontrollerede, placebokontrollerede studier på næsten alt nyt,” siger professoren.

“De videnskabelige studier, som forsøger at kortlægge effekten af operationer, er utilstrækkelige eller har metodiske fejl. Og set i lyset af, hvor mange penge sundhedsvæsenet hvert år bruger på operationer, som i sig selv er forbundet med risiko for patienterne, er det tankevækkende, at proceduren for godkendelse af nye typer operationer er lempeligere, end når der skal godkendes nye lægemidler,” siger han.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat