Se enkelt indlæg
Gammel 09-06-2020, 17:20   #303
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.732
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I Ellebæk straffer staten mennesker uden dom for at være uønskede i det nationale fæl

Det socialdemokratiske bagland er velkommen til at læse med.

I Ellebæk straffer staten mennesker uden dom for at være uønskede i det nationale fællesskab


https://www.information.dk/debat/202...le-faellesskab

Forholdene på Udlændingecenter Ellebæk er beskrevet som værende blandt de værste i Europa. Men regeringen mangler stadig at svare på dele af en rapport fra Europarådets Torturkomité. Vi har derfor skrevet et brev til Folketingets Retsudvalg, som indeholder både kritik og en række anbefalinger til forbedringer, skriver Ellebæk Kontaktnetværk i dette debatindlæg

Der findes en offentlig institution i Danmark, hvor menneskerettighederne krænkes systematisk. Det konkluderede Europarådets Torturkomité (CPT) efter et besøg i Udlændingecenter Ellebæk i januar.

Kernen af kritikken er, at Danmark frihedsberøver mennesker, som hverken er dømt eller mistænkt for kriminalitet i en fængselslignende institution. Forholdene i Ellebæk er tilmed beskrevet som værende blandt de værste i Europa og endda mere kummerlige end forholdene i de danske fængsler, komiteen besøgte.

I rapporten blev Ellebæk erklæret uegnet for mennesker og indeholder desuden beretninger om faldefærdige og beskidte rum og selvmordstruede mennesker, der sættes nøgne og isoleret i observationsceller i dagevis.

I regeringens svar til rapporten understreges det, at »formålet med en administrativ frihedsberøvelse er at motivere en udlænding til at samarbejde om deres administrative udvisning«, og at de »som en generel regel kan ende deres frihedsberøvelse ved at samarbejde med myndighederne«.

Frihedsberøvelsen i Ellebæk, som skal være så »utålelig som mulig«, falder dermed ind under, hvad skiftende regeringer ynder at kalde »motivationsfremmende foranstaltninger«.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat