Jeg er en ung 24-årig mand, der bor i Randers og lider af skizofreni - derfor valgte jeg i samarbejde med min sagsbehandler at klargøre min sag til en ansøgning om fleksjob for hvad jeg vil tro er ca 1,5 år siden.
Jeg har siden været i en række praktikforløb, senest hos en isenkræmmer i 13 uger, hvor jeg havde håbet på ansættelse - dog havde de ikke økonomien til det.
Jeg har igennem hele forløbet gjort mit bedste for at vise, at jeg ville videre i livet og ud af systemet - leg lavede lister af forskellig slags til møder jeg skulle til, for selv at have noget at byde ind med.
Det gav pote - kommunen har gennem hele forløbet behandlet mig fantastisk og har taget alle de hensyn jeg har givet udtryk for at have behov for.
I går oprandt så dagen, hvor jeg skulle til mødet med rehab-teamet. Jeg var SÅ nervøs, og faldt flere gange over ordene, og klappen gik helt ned en enkelt gang.
Teamet var dog SÅ rare og behagelige. De udviste oprigtig interesse for mig og min sag. Da alle havde stillet deres spørgsmål, spurgte mødelederen, om der var brug for en pause. Ingen reagerede, og hun sagde så til mig: "Kristian, når ingen har brug for en pause, betyder det, at alle i teamet er enige om at du uden videre skal tilkendes flexjob"
Og det var så det - målet er nået, og jeg kan komme videre i mit liv - Jeg er så lykkelig over det, og håber at jer der læser dette og måske også vil søge fleksjob, får et forløb så godt som mit.
Tak fordi du tog dig tiden til at læse dette, og hav en fortsat god dag
