Se enkelt indlæg
Gammel 12-04-2018, 08:54   #5
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Som jeg læser det så hænger kommunen primært sin hat op på at der stadig er behandlingsmuligheder for behandling af din angst og så længe der er behandlingsmuligheder så kan det ikke bevises at angsten ikke kunne forbedres hvis du kommer i behandling og dermed afslag.

Deres henvisning til at passe hus og have kunne være en måde at afvise din fysiske tilstand med henvisning til at når du med din dårlige ryg kan klare huset så forhindrer den dig efter deres mening ikke i at tage offentlig transport.

Som KageØre skrev så burde du allerede havde reageret på partshøringen, men hvis du læser den igennem igen nu kan du nok også få nogle ledetråde om hvad kommunen mener og dermed vide hvad du skal skrive i anken.

Ud fra de oplysninger du her giver vil jeg mene at det jo er de oplysninger og argumenter du skriver til os du skal bruge i din klage.

Du bør nok dele argumentationen op i diagnoser og argumentere for at din angst ikke ville kunne være forbedret ved det "behandlingstilbud" du modtog da du allerede har været igennem tilsvarende på et tidligere tidspunkt og dengang hjalp det ikke.

Med hensyn til ryggen så synes jeg ikke at den er nævnt i din ansøgning men du kan argumentere for at haven jo ikke er passet men står som et vildnæs og med hensyn til resten af arbejdet hjemme så kan du beskrive de opgaver som henfalder grundet i dine sygdomme og de opgaver i hus og have som din samlever foretager.

Simpelthen beskrive grundigt hvorfor du af hensyn til angst ikke kan tage offentlig transport og hvorfor den dårlige ryg også giver problemer.

På samme vis beskrive hvorfor der ikke er eller har været behov for hjælp til at passe hjemmet og hvorfor det samme ikke gælder i forbindelse med transport.

Så kan du jo gøre som KageØre skriver, prøve at finde en principafgørelse der understøtter din ansøgning.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat