Se enkelt indlæg
Gammel 25-08-2012, 00:30   #17
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Jeg har lige kigget på de ting renehdal har uploadet, og da de indeholder personlige oplysninger har jeg sendt en pb til renehdal og anbefalet ham, at fjerne tingene igen.

Jeg skriver afslaget her, uden personlige oplysninger:

"Du har i henhold til lov om social pension §17. stk. 1 anmodet Xxx kommune om, at kommunen ved din henvendelse om førtidspension alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension. Du ønsker således ikke, at henvendelsen om førtidspension skal vurderes i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Xxx Kommune har således d. 29. maj 2012 truffet afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag direkte overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Det administrative team, der træffer afgørelser i sager om førtidspension har behandlet sagen på møde den 20. august 2012, hvor der blev truffet følgende

AFGØRELSE

Der gives afslag på ansøgning om førtidspension.

Begrundelsen for afgørelsen er, at det ikke på det foreliggende grundlag kan vurderes, hvorvidt din arbejdsevne ikke på længere sigt kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- eller behandlingsmæssige tiltag eller andre foranstaltninger.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at din arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt afprøvet inden for fysiske arbejdsfunktioner.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at du i perioden fra den 11. juli 2011 til 7. december 2011 har deltaget aktivt i et afklaringsforløb på Reva Aktiv Odenses Værkstedsafdelingen og i en virksomhedspraktik ved Dansk Kabel TV. Du var yderst mødestabil i en længere periode. Det fremgår af sagen, at arbejdsprøvningen på Reva Aktivs værksted og i virksomhedspraktikken har vist, at du kan arbejde uden nævneværdige fysiske skånebehov. Du arbejdede i et stabilt tempo og indgik i den sociale kontekst på en god måde.

Pensionsteamet er ved afgørelsen opmærksom på, at afklaringsforløbet også viste, at du har betydelige psykiske problemer, der giver begrænsninger i arbejdsevnen, og der vil derfor være psykiske skånehensyn, eventuelt i form af revalideringsmæssige tiltag. Yderligere fremgår det af Reva Aktivs afmeldingsskrivelse dateret den 18. januar 2012, at det anbefales, at du kommer i et længerevarende optræningsforløb, hvor du tilknyttes en mentor.

Pensionsteamet er opmærksom på, at du ikke for nuværende findes at kunne indgå i et beskæftigelsesfremmende tilbud, grundet din aktuelle psykiske tilstand.

Ligeledes er der ved afgørelsen lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du pr. 15. august 2012 er flyttet alene i egen lejlighed, du er ordineret ny medicin i forbindelse med igangværende hos psykiater, samt at du er tilkendt hjemmevejledning efter servicelovens §85. De omtalte ændringer i din daglige tilværelse vurderes på sigt at kunne have en positiv betydning for din samlede funktionsevne, og derved også arbejdsevne.

Der er endeligt lagt vægt på din unge alder.

Det fremgår af din sag, at du har følgende diagnoser; Attention Deficit Disorder (ADD), Emotionel ustabil personlighedsstruktur, periodiske depressioner samt lettere mental retardering.

Lovgrundlag
Afgørelsen er truffet efter § 16, § 17, stk. 1 og § 20, stk. 2 i lov om social pension.

Afgørelsesgrundlag
Sagen har været behandlet på baggrund af oplysningerne i ressourceprofilen.

Klagevejledning
Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du klage til Statsforvaltningen Syddanmark, Beskæftigelsesankenævnet. Klagen sendes til Xxx kommune, Voksenforvaltningen .............................

Du kan klage skriftligt eller mundtligt. I klagen kan du oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
"
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat