Se enkelt indlæg
Gammel 05-08-2010, 08:59   #33
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
Jo vi kan alle være kede af det, vi kan alle føle sorg, vi kan alle være triste.

Forskellen på det og så en depression er, at vi ved hvad det er der gør os kede af det, hvor sorgen kommer fra, hvorfor vi er triste, og vi ved at det forsvinder igen.

Ved en depression, og det er det der er så deprimerende, går man igennem nøjagtig det samme register af følelser, man er ked af det, man er trist og føler sorg, og følelserne bliver ikke blot psykiske men føles i hele kroppen, det gør ondt. Men der er ingen åbenlys forklaring på sorgen eller tristheden, ingen nær slægtning eller ven der er død, ingen kæreste eller ægtefælle der har forladt én, intet synligt tab, der ellers normalt udløser disse følelser, og derfor ej heller noget der fortæller én at det her går væk igen.

Man svæver ned igennem en uendelig sort tunnel, der fortsætter i al evighed. En depression forstås kun af andre depressive eller mennesker der tidligere har haft en depression. Derfor siger uforstående mennesker, disse ting, at vi kan alle være kede af det, du skal bare trække dig selv op. Hvis det var så let at gøre det, så ville vi nok gøre det, for at leve med en depression er end ikke et halvt liv.

Depressioner kan rangere fra lette til meget svære, lette depressioner oplever mange mennesker
og de kan som regel kureres, middelsvære til svære er langt vanskeligere at behandle, og nogle er syge igennem mange år, nogle skal være på antidepressiva resten af livet. Det handler om at få andre til at forstå at der er forskel. Ligesom ved rygproblemer, så er det noget rigtig rigtig mange mennesker oplever på et tidspunkt i livet, men en procentdel af dem der får rygproblemer, der udvikler det sig og bliver et stationært problem, det kan man ikke klandre personen for.

På apoteket kan man få et lille hæfte/bog om depression. Den beskriver meget fint hvad depression er, den er god at hente, og bruge til at lave kopier af og give til familie og venner, arbejdsgivere og sagsbehandlere, og til andre der stiller sig tvivlende overfor hvad depression er.

Hæftet kan også findes her:
http://www.apoteket.dk/Aktuelt/Tema/...epression.ashx



Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!

Sidst redigeret af Ragdoll; 05-08-2010 kl. 09:05.
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat