Se enkelt indlæg
Gammel 25-12-2019, 15:37   #373
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dom om overvægt får vidtrækkende følger

https://fagbladet3f.dk/nyheder/fb5d1...f2PLKm8nE3YWIE

Ny landsretsdom giver syg og tyk kvinde ret til førtidspension fem år tilbage i tiden. Sagen vil få afgørende betydning for andre sager om overvægt, eller sager hvor speciallægers ord betvivles, siger ekspert.

En kvindelig rengøringsassistent har fået rettens ord for, at myndighederne ikke bare kan sige ”tab dig – så kan du måske arbejde lidt”. I hvert fald ikke når de lægefaglige eksperter mener noget andet.

En sag fra Vestre Landsret har givet en rengøringsassistent ret til førtidspension af Randers Kommune med tilbagevirkende kraft for perioden 2006 til 2011. Med renter er det over en million kroner.

Kvinden fik afslag på førtidspension i 2006. Da vejede hun over 100 kilo, blandt andet på grund af en stofskiftesygdom. Benene blev belastet, og hun fik åndenød. Men med et vægttab kunne det ikke udelukkes, at hun kunne arbejde lidt, lød det blandt andet fra Beskæftigelsesankenævnet.

Kommuner kan ikke ignorere lægerne

Kvinden klagede og tabte sagen i Byretten. Men ikke i Landsretten. Her talte Retslægerådet nemlig for, at kvindens overvægt var en varig lidelse. Og at dét stod klart i kraft af lægefaglige vurderinger allerede i 2006. Derfor skulle hun have haft førtidspension allerede dengang, og ikke seks år senere, som hun rent faktisk fik.

Kvinden ønsker ikke at stå frem. Men ifølge professor og dr. jur. i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketcher, har hendes sag og dommen stor principiel betydning.

For det første siger dommen, at kommunerne bliver nødt til at lytte til lægerne, siger Kirsten Ketcher:

- Efter Retslægerådets vurdering er kvindens sundhedstilstand sådan, at hun opfylder retten til førtidspension. Og det har hun gjort siden 2006. Og så kan kommunen ikke blot sige; ”jo, der er noget mere, vi kan gøre”. Dommen siger klart, at kommunerne ikke bare kan ignorere de lægefaglige erklæringer. Kommunerne kan ikke bare hoppe op og falde ned på lægeerklæringer i deres søgen efter en minimal arbejdsevne, fastslår Kirsten Ketcher.

Ikke bare "klar til bikinien"
For det andet er der en tilbøjelighed til, at sager omkring overvægt bliver et spørgsmål om, at ”folk bare skal tage en kur – så er de klar til bikinien”, lyder det fra Kirsten Ketcher.

Men overvægt er en kompliceret lidelse. Og hér slår dommen en streg i sandet, vurderer hun:

- Det er folks eget ansvar at blive raske. Men efter loven begrænser det sig altså til, at man skal følge lægens anvisninger. Kvinden forsøger at tabe sig, og når man gør det og alligevel ikke kan blive rask, så er der altså ikke mere at komme efter for kommunen, siger Kirsten Ketcher.

I 3F er man også tilfreds med dommen. Flere gange har forbundet oplevet, at kommunerne er kørt til kanten i forhold til hvilke krav, medlemmerne har skullet opfylde for at få en social ydelse.

- Vores erfaring er desværre, at overvægt kan overskygge borgernes sociale rettigheder. Men nu har vi en klokkeklar landsretsdom, der siger, at selvom man er overvægtig, kan man altså godt få førtidspension, hvis overvægten betyder, at ens arbejdsevne er nedsat, siger den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegaard.

https://elmer-adv.dk/nyheder/varig-lidelse/

https://elmer-adv.dk/nyheder/socialretlige-sager/

https://www.elmer-adv.dk/varig-lidelse/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat