EN OPLYSENDE REMINDER, INDEN JEG SENERE FÅR NEDLAGT DE "ULOVLIGE" OG "ANSVARSFRIE" LÆGEKONSULENTER !!!
32 år i et "Retsløst" RETSSAMFUND?
Siden jeg i 1983 blev påkørt og alvorligt kvæstet af en spritbilist, har jeg kæmpet mod ”retsløsheden” !
Som cykelrytter og deltager i et cykelløb, blev jeg den 24. juli 1983 påkørt frontalt af en spritbilist.
Jeg fik en del af hovedbunden revet af, kæbebrud på overkæben, to torntappe på halshvirvler var brækket, 8 brækkede ribben og en lunge klappet sammen.
Jeg tilbragte 18 dage i respirator, og var derefter lammet i arme, ben og de indre organer!
Politiet droppede sagen:
Mens jeg i den første måned af mit "nye" liv, lå på Amtssygehuset i Glostrup, blev jeg afhørt af Glostrup politi (betjent, Marquard) om ulykken.
Jeg kunne intet huske fra den dag, så han ville komme og afhøre mig på et senere tidspunkt når jeg var blevet overflyttet til videre genoptræning på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk.
Ca. 3 måneder senere blev jeg så afhørt igen, han medbragte fotos fra ulykkesstedet men hverken bil eller sted sagde mig noget.
Inden et år var gået fik jeg brev underskrevet af vicepolitimester Michael Clan Glostrup politi, hvori der stod at bilisten af statsadvokaten var frifundet for skylden, da han ikke kunne forventes at blive fundet
skyldig?
Bilisten havde en spirituspromille på 1,76 og havde drukket tæt hele aftenen, og en øl inden han kørte bil om morgenen.
Ved min anke over spritbilistens (skadeforvolderen) frifindelse af skylden, fik jeg at vide, ”at han havde krav på at få vished om sin fremtid”.
> Hvad med de invalide ofre han efterlod, ”har de ikke krav på sikkerhed for, at der bliver rejst en erstatningssag for at kunne sikre en økonomisk sikkerhed i fremtiden, som handicappet” ? <
Da der var gået 1½ år efter ulykken havde jeg lært at skrive på maskine med èn finger.
Jeg søgte og fandt 8-9 vidner til ulykken igennem cykelbladet, vidner politiet kunne have fået på stedet eller ved at rette henvendelse til de deltagende cykelklubber, ryttere der også havde været i fare da bilen kom.
Retssagen blev vundet og jeg fik min erstatning.
Men kun fordi mit hoved ikke havde taget skade så jeg selv var i stand til at finde vidner til ulykken.
Det tog 5½ år at få den nødvendige erstatning, og det skyldtes ”at jeg ikke måtte føre retssag imod en spritbilist der ifølge loven, ikke må færdes på vejen” ?
I stedet blev det en sag imod et forsikringsselskab der ikke ville slippe èn krone, og som følge heraf måtte vi hele turen igennem med en ankesag i landsretten.
Bilisten ville under normale omstændigheder ikke kunne anke retssagen, da han var blevet "dømt for spirituskørsel", havde mistet kørekortet i to år og var blevet idømt en bøde på 9.000.- kroner!
Benny Gerhard
http://www.benny-g.dk/Domstole.htm