Se enkelt indlæg
Gammel 05-08-2007, 07:40   #17
gh72
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21
gh72 er ved at flytte ind på K10gh72 er ved at flytte ind på K10
Nå, så kommer mailen her:

Kære

Tak for din mail.

Det er godt at høre, at du gør så stor en indsats for at finde et fleksjob. Det er regeringens politik, at alle, der har en arbejdsevne, skal have mulighed for at anvende den til gavn for sig selv og samfundet.

Det er korrekt, at et af elementerne i den netop vedtagne lov, der justerer fleksjobordningen, er retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for personer, der er visiteret til fleksjob. Det er en betingelse, at man befinder sig inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, men således at denne periode for allerede visiterede regnes fra d. 1. juli 2006.

Under uddannelsen fortsætter man med den ydelse, man allerede modtager. Der er mulighed for at vælge uddannelse på folkeskoleniveau, gymnasialt niveau, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og videregående uddannelse.

Du har også ret i, at reglerne træder i kraft den 1. juli 2006. Du kan fra denne dato bede kommunen om at tage stilling til din anmodning og træffe en afgørelse. Er du ikke enig i kommunens afgørelse, har du mulighed for at klage over den til det sociale nævn.

Til dit spørgsmål om fleksjob i Beskæftigelsesministeriet kan jeg henvise dig til ministeriets hjemmeside www.bm.dk under ledige job.

Jeg ønsker dig held og lykke med din fortsatte jobsøgning og håber, at du snart må komme i fleksjob.


Med venlig hilsen




Claus Hjort Frederiksen

Denne mail sendte jeg til min jobkonsulent.
gh72 er ikke logget ind   Besvar med citat