Se enkelt indlæg
Gammel 14-11-2016, 12:50   #2
Strandpigen
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2014
Indlæg: 351
Styrke: 10
Strandpigen er ny på vejen
Jeg har også senfølger efter lymfekræft, som jeg blev behandlet for for fire år siden. Jeg har omfattende kronisk træthed/fatigue, som betyder, at jeg kun lige med nød og næppe kan lave almindelige hverdagsaktiviteter som indkøb og madlavning, nogle dage må jeg bare ligge ned. Jeg har også hukommelses- og koncentrationsproblemer, som er en konsekvens af fatigue og kemo. Jeg har ligeledes nervebetændelse i hænder og fødder. Jeg har kæmpet som en gal for at bevare min tilknytning til arbejdsmarkedet, og har selv betalt for meget behandling.

Jeg fik førtidspension i begyndelsen af året pga kronisk træthed. Min sagsbehandler synes jeg skulle have pension (alle lægeudtalelser sagde ingen arbejdsevnerest overhovedet, kronisk, stationær etc, ingen behandlingsmuligheder, har prøvet alt), men rehabiliteringsteamet afviste det. Jeg fik ikke engang et ressourceforløb! Skulle bare tilbage til ordinær arbejdsmarked - fuldstændig absurd indstilling! Især sundhedskoordinatoren opførte sig meget kritisabelt, var helt uvidende om senfølger.

Jeg klagede over indstillingen og søgte derefter selv pension efter pgf 17.2 med vedlagte forskningsartikler og udtalelser fra førende eksperter. Var i foretræde hos pensionsnævnet, som sagde at min sag var meget velbelyst, og de gav mig pension.

Det tog mig 3-6 måneder bare at fatte, at jeg endelig var kommet ud af det kommunale helvede - jeg har læst mine papirer igen og igen - og jeg har først nu fået overskud til at glæde mig over, at jeg har overlevet og vil forsøge at opbygge en ny tilværelse. Jeg får aldrig mit gamle liv tilbage, men med fred og ro kan jeg nu få noget livskvalitet.
__________________
Pensionista✍🏼

Sidst redigeret af Strandpigen; 14-11-2016 kl. 12:54.
Strandpigen er ikke logget ind   Besvar med citat