Se enkelt indlæg
Gammel 23-03-2012, 15:11   #8
Stonie
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 26-05 2010
Lokation: Værløse
Alder: 61
Indlæg: 167
Styrke: 14
Stonie er ny på vejen
Det ser rigtig nok ud !

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love

.....
....
...
..
.

§ 6

Stk. 1. En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage efter § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til at få efterlønsbidraget udbetalt kontant. Det er en betingelse for udbetaling, at

1) personen ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personen skriftligt fravælger efterlønsordningen og

3) arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012.

Stk. 2. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 3. Ved opgørelse af beløbet, jf. stk. 1, finder § 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse i 2012.

Stk. 4. Efterlønsbidrag, som er betalt for en periode til og med den 15. maj 2011, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter stk. 1. Bidrag, der er indbetalt for en periode efter den 15. maj 2011, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog skal der svares en afgift på 30 pct. af udbetalingen efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. §§ 79 og 81 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte bidrag, om ændringerne i efterlønsordningen, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 4-7, og om muligheden for at få bidraget udbetalt efter denne bestemmelse og konsekvenserne heraf.

Stk. 7. Arbejdsløshedskassen er herudover kun forpligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling efter stk. 1 til de personer, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af bidraget efter denne bestemmelse.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassernes vejledning efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejledningen.


Se Stk.4 -----> "medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst".....det er her man normalt bliver MODREGNET ifm KTH/FT...Og således bliver bliver FTP-Samlevende/Gifte heller ikke berørt (Forsørgerpligt !)
__________________
"Du er ikke syg nok til at få Førtidspension"....
"Nej, men det bliver jeg inden jeg er færdig med jer"
Stonie er ikke logget ind   Besvar med citat