Se enkelt indlæg
Gammel 07-10-2008, 07:43   #16
Trine
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-05 2008
Indlæg: 128
Styrke: 16
Trine er ny på vejen
Tak for en god debat.

De fakta der er tale om i dette tilfælde, holder desværre 110 % vand.

Efterhånden er der mange der har fortalt om de fatale konsekvenser, lønindkomst sammen med sygedagpenge kan adstedkomme og det at rejse udenlands.

Ex samleveren har talt med de helt store bogstaver, da det jo handler om børnenes ve og vel hvis hammeren falder og kommunen opdager bedrageriet (hvad de jo formentlig helt automatisk gør via Nem-konto).

Derudover er statsamtet orienteret om udenlands rejsen -og til den historie hører jo også at vedkommende er sygemeldt.
Om statsamtet orienterer kommunen om bedrageriet kan ingen jo vide?

Sidste nye er at ex samleverens advokat nu vil forsøge at tale vedkommende til fornuft.

Der er ikke tale om en deltidssygemelding og der er ikke aftalt ferie med hverken egen læge eller kommunen m.h.t. rekreation.

Jeg forstår til fulde de langtidssygemeldte der under sygedagpengeloven ikke kan holde ferie, men da jeg selv har været gennem hele rumlen ved jeg også, at der hvis helbredet skønnes at have godt af det, ser kommunen velvilligt på en sådan solferie med rekreation for øje.

Det er dybt frustrerende at være vidne til bevist bedrageri, særlig når man selv efter langvarig sygemelding, fleksjob og nu førtidspension ved hvordan systemet i den grad overvåger.
Netop derfor er det de beviste snydere (bedragere), der er medvirkende til, at det sociale system hele tiden udvikler flere og flere kontrolforanstaltninger og overvågninger, så personer der modtager social ydelse i den grad er et jagtet folkefærd - Derfor bliver jeg vred!

Hvis en - navngiven - anmeldelse bliver mit valg, vil jeg naturligvis aldrig drømme om at tage dette skridt, hvis jeg ikke var helt og aldeles sikker i min sag.

Trine
Trine er ikke logget ind