[hla72]

Jeg kommer lige fra psykolog og jeg er så rystet i min grundvold, at jeg bare er nødt til at læsse det af.

Min socialrådgiver har haft kontaktet min psykolog for at rykke for den status han skulle skrive, velvidende, at han har haft ferie. I den telefonsamtale kommer det frem, at kommunen ikke helt aner hvad de skal gøre ved mig, for jeg er jo stadig på medicin, er jeg rask nok, bliver jeg nogensinde rask osv. osv. Min psykolog mener ikke han har så meget nyt at komme med i forhold til den status han skrev for et år siden, men mener da helt bestemt jeg skal afprøves i forhold til fleksjob.
Kommunen vil så hellere afvente status fra ham, nyt omkring min skulder og hvad de nu ellers afventer svar på.

Jeg aner ingenting, for mig kontakter de jo ikke og jeg får ikke alt i min sag, selvom jeg har bedt om det skriftligt (brugte erklæringen her fra K10).

Så lige nu afventer alle. Min psykolog og min læge afventer at kommunen tager sig sammen og får sat nogle ting i gang så de kan forholde sig til mig og min behandling i forhold til det kommunen nu kommer i gang med.

Kommunen afventer at min psykolog og min læge gør noget... eller endnu bedre, at JEG gør noget.

Min fagforening afventer mine akter fra kommunen.

Og jeg afventer sgu bare at der snart sker noget!!!

Helt ærligt, hvad har Odense Kommune gang i?! Der er da masser at gøre i stedet for bare at være passive! Hvad med den ressourceprofil? Den kan da godt laves mens der afventes erklæringer, status og deslige. Tiden går bare... pønser de på at smide mig ud af systemet eller hvad? De kan da ikke bare lave ingenting for fanden da!! (Undskyld jeg bander).

Jeg har det bare sådan lige nu, at at jeg føler kommunen faktisk nærmest bare går og venter på at JEG kontakter dem, at JEG viser initiativ så de igen igen igen kan få fyret af, at jeg har da masser af ressourcer, har overskud osv. så de kan få sendt aben (altså mig) videre så jeg er ude af deres system.
Jeg er bare SÅ træt af altid at få at vide, at jeg er velformuleret, velforberedt og da har masser af ressourcer når der ikke bliver kigget på HVORFOR jeg ikke kan arbejde. Jeg kan ikke bruge det til en skid når de ikke tager mig alvorligt, men bare sender mig tilbage på dagpenge... eller endnu bedre, stopper mine sygedagpenge når de udløber d. 31. oktober og sender mig på kontanthjælp.

Min psykolog er enig i min betragtning, han mener at jeg uforvarent har fået anbragt mig selv midt på en slagmark, hvor alle venter på at nogen tager det første skridt så de andre kan skyde igen og fralægge sig et hvert ansvar hvis noget går galt.

Han er også alvorligt bange for, at det med at jeg nu har fået min fagforening ind over vil komme til at starte en slåskamp om hvem der skal tage ansvaret for at tingene bare ikke kører.

Jeg synes det stinker! Og jeg er så rystet lige nu at jeg virkelig ikke aner hvad jeg skal gøre. Men jeg er nok nødt til at vente til min fagforening har fået min sag og har læst den, for jeg er så bange for lige nu at komme endnu mere galt af sted end jeg er nu.

Jeg føler bare lige nu at det er helt min egen skyld... det kan da vel for hulan da ikke være MIG der skal fortælle kommunen hvad de skal gøre ved mig?! Er det bare det de venter på?

Jeg har været sygemeldt siden 20. april i år efter små 5 måneder i aktivering, jeg har det altså meget værre nu end da jeg blev sygemeldt. Alt det her roderi gør mig ikke mere rask, så hvad har de egentlig tænkt sig?

P.s. Undskyld jeg bander så meget, jeg er bare så gal og ked af det.