[gunvor]

Hej Østerbro

Jeg har også læst artiklen, og er af prinicp for borgerrådgivere.

Dog ser jeg nogle iboende problemer i vores konstruktion:

1. de er betalt af de selv samme, som de skal udtrykke evt. kritik overfor

hvilket er en dårlig kombination efter min mening, derfor bør en anden konstruktion findes, og hvis det nu var så magtpåliggende for politikerne på Chr.borg med at retssikkerheden er gælende for alle, kunne de jo betales via statskassen, 1 stk. pr. kommune og øvrige del af staben ligeså.

2. om deres videre karriermuligheder evt. kan spænde ben og hvis de giver kritik overfor dem de senere skal arbejde i regi hos, hvis man kigger på nogle af deres CV fra Linkedln.dk kan des ses at nogle tidl har gjort karriere i institutioner med tæt tilknytning til komunner/stat. Hvilket jo er fint, derfra har de evt. stor og god erfaring, men hvilke muligheder har de her, hvis de stopper som borgerrådgiver, og skal finde nyt job, men har ytret for megen kritik af kommunerne, lovgivning ect.

Tager vi ét eks. som Kbh. kommunes borgerrådgiver Johan Busse har han jo et rigtigt relevant CV i forhold til at blive borgerrådgiver, se link:

http://dk.linkedin.com/in/johanbusse

Jeg vil skyde ham til at være midten af livet uden at vide det. Han har været borgerrådgiver siden 2004 i Kbh., dvs. nu 9 år. Hvorfor han endnu har mange års karriere foran sig, og vil han forsætte som borgerrådgiver indtil at han skal på pension el. ?

Kbh. kommunes borgerrådgiverfunktion er mandskabsmæssigt vokset i denne tidsperiode. Desværre pga. af der bliver flere og flere sager fra borgerne, og ser man på hans sidste årsberetning 2012, ja, så står det rigtigt skidt til i Kbh. kommune ang. alene sagsbehandlingsfejlj, hvor der er 53,8 % i alene de sager, som har været rundt om ham og hans stab. Dvs. fejlprocenten kan være højere pga. der kan være sager, som ikke har været rundt om borgerrådgiveren og hans stab.

http://www.kk.dk/da/borger/borgerraa...rens-beretning

Sagsbehandlingsfejlene ikke er blevet færre, men flere i den periode han har været borgerrådgiver.

Tyder det på at borgerrådgiveren har den ønskede effekt set fra borgernes side? Nej, ville jeg svare.

Hvad kan det så skyldes? Selve funktionen el. de muligheder der ligger for kritik af forvaltningen?

Roger Busk udspurgt, som "ekspert" til artiklen omkr. funktionen borgerrådgiver, kommer med 2 mulige grunde til hvorfor kommuner vil ansæte en borgerrådgiver:

1.

"mindske antallet af klagesager, der koster kommunerne dyrt."

2.

"sende et signal om, at man er en venlig, dialogbaseret kommune."

samme kilde som Østerbro ovenfor.

til pkt. 1 vil der være en del K10 brugere og andre, der sidder og tænker, hvordan hænger det lige sammen, når alt for mange oplever, hvordan kommunerne netop spekulere i fejl, som enten kan hensætte sagen til hjørne og/el. samtidig ingen forsørgelsesmulighed for borgerne.

Og ikke mindst de voksende antal fejl i nogle kommuner, som har bogerrådgivere! Ud fra denne tendens virker det ikke til at klagesager bliver betragtet som en dyr omkostning, tværtimod.

Der er også sket en forøgelse i såvel praksis som antal sager, hvor kommunen sender sagen til tidl. BAN og Ankestyrelsen.

Til punkt 2 sendes et røgslør op, som måske kun er image pleje og ikke meget andet, når man i samme forvaltning forsætter med ikke at kunne tale med borgerne i øjenhøjde, hverken mundtlig el. på skrift.

Venlig, når man har kontrolenheder, som opfører sig som forhørsdommere (anklager og dommer i en funktion) og ikke anvender retssikkerheden og dens regler under dette arbejde (som netop ombudmanden måtte påtale efter DRs udsendelse - hvor vi jo forøvrigt ikke hørte et enigt kor af borgerrådgivere sige noget)

venlig, når alt for mange syge borgere bliver behandlet, som de var et øk. problem og ikke syge mennesker

venlig, når alt for stor en del af borgerne bliver mødt med trusler om: vi melder dig for rask uanset, hvad samtlige læger siger, dette indebærer at vi må stoppe dine SDP. Uanset om dette er efter lovgivningen, er det jo ikke en måde at kommunikere på, hvis man oprigtigt har intention om, at være venlig og dialogsøgende. Men tværtimod dårlig kommunkation, i værste tilfælde konfliktoptrappende.

Dialogsøgende i forhold til hvad, tænker jeg. I alt for mange tilfælde ikke i forhold til borgerne, da der kommunikeres via befalinger el. krav.

Et eks. på dette kan være: tilbud om aktivering, hvor det reelt ikke er et tilbud, idet mange oplever, at der ikke kan takkes nej el. findes en anden mulighed i from af altenativt tilbud. Forvaltningens solovalg, trods retssikkerhedbekendtgørelsen foreskriver, at borgere skal have mulighed for at medvirke i behandling af egen sag. (§ 4) men her kan man jo så bare tolke den snævert, og mene at så længe man bliver indkaldt til de lovmæssige møder ect., ja, så har man da mulighed for det uanset, hvordan kommunikationene foregår under møderne.

Min konklussion i forhold til pkt. 2 er (undskyld mig) ene og alene imagepleje (el. Kejserens nye klæder), så længe at der ikke rettes op på reel dialog og ordnetlig vejledning af borgerne.

Se evt. Busk baggrund her:http://da.wikipedia.org/wiki/Roger_Buch
http://www.dmjx.dk/om-os/kontakt/med...ere/roger-buch

Borgmester Lis Tribler fra Slagelse kommune anvender som mange andre i denne problematik flg. ord:

borgerne... oplevede

samme link som Østerbro.

Tager det lidt ud af kontekst her pga. ordet efterhånden massive anvendelse i forhold til dårlig behandlet syge borgere, som oplever dette el. hint.

Brugen af ordet opleve åbner muligheden for at andre kan have oplevet noget andet. F.eks. borgerne contra SB'erne kan være af forskellig oplevelse. Hvilket er reelt nok. Der hvor kæden hopper af, er hvor forvaltningerne fastholder at deres oplevelse er den rigtige, "sandheden", og hvis bare lige får borgerne til at se lyset el. sendes rundt om en psykiater, skal det nok vise sig, at forvaltningens oplevelse er den man må sæte sin lid til. Så hvis borgerne oplever dårlig sagsbehandling el. lang sagsbehandlingstid, er det jo deres oplevelse. Forvaltningerne/SB'erne oplever måske noget helt andet, men hvis man var dialogbaseret kommune burde man forsøge at forholde sig til disse 2 meget forskellige oplevelser.

Ligeledes udtaler samme borgmester:

hele tiden optimerer den måde, vi behandler borgerne på

samme link som Østerbro

Her er vi i brugen af ordet "behandler" inde på et kerneområde i forhold til ordet venlig, nemlig, behandler forvaltningerne borgerne venligt? Men efter min personlige mening, er det helt ok. ikke at blive behandlet venligt, men essentielt at blive behandlet korrekt og imødekommende. Og ville dialogen.

Jeg personligt finder ikke manglende vejledning, krav udtalt som ordre ect. iklædt et venligt smil el. lign. som værende basis for reel dialog og samarbejde mel. borger og forvaltning.

Men tak til avisen.dk, at de sidestiller såvel byggesagerklager med fleksjobklager o. lign., idet ikke mange journalister gør opmærksom på, at også andre end syge borgere finder sagsbehandlingen fejlfyldt, lang og besværlig.

Og tak til Østerbro for sætte fingeren på det centrale omkr. borgerrådgiverfunktionen og sætte det til væsentlig debat:

bedre end igen ting men alligevel

Mange hilsner

Gunvor