Hej Plys og velkommen til.
Det er da et godt spørgsmål.
Som du nok har læst, oplever mange, at de IKKE bliver hørt og respekteret.
De fleste VIL gerne i arbejde, hvis blot de skånehensyn mv. respekteres, og det kniber det gevaldigt med.
Jeg tror, hvis ALLE instanser lyttede mere til/respekterede borgerne (som det jo også står i loven, at man skal), så ville der nok være langt flere, der IKKE kørte psykisk ned oveni de fysiske problemer.
Man ville også langt hurtigere kunne finde frem til, HVAD borgeren kan magte. Hvis udgangspunktet er, hvad borgeren kan NU, så er det muligt, at borgeren stille og roligt på sigt - måske på lang sigt - kan arbejde mere effektivt og måske flere timer, efterhånden som rutinen i et evt. job indfinder sig.
Når man presser folk til at yde mere, end de reelt kan, så taber ALLE. Samfundet og den enkelte borger (med familie osv.).
Man kan selvfølgelig også presse nogle til at yde mere, end de selv tror, men det skal være stille og roligt... ikke pga. kommunens økonomi.
Der er efter min mening, INGEN der ønsker at være plaget af sygdom, smerter, træthed, depression. ALLE vil hellere være fri. Derfor er der STORT behov for, at man IKKE betragter borgerne som hypokondere, der "bare skal tage sig sammen", for der er INTET, de hellere vil.
Det er mine indtryk fra siden her... men også mange andre steder, hvor man læser om mødet med "systemet".