Jeg ved, jeg tidligere i denne tråd har skrevet, at vi nok heller ikke kan påberåbe os art. 50 i EF-forordning 1408/71, fordi Danmark henviser os til personligt tillæg efter de danske sociale pensionslovgivninger, hvis er førtidspensionister fra før 1.1.2003 eller folkepensionister, eller til § 27a i aktivloven, hvis vi er førtidspensionister fra 1.1.2003.
Men nu er problematikken i art. 50 i EF-forordning 1408/71 jo helt forskellig fra problematikken i art. 46 i EF-forordning 1408/71, fordi størrelsen af pensionen beregnet efter art. 46 i EF-forordning 1408/71 er udtryk for det minimumsbeløb, medlemsstaterne er forpligtet til at udrede, fordi den vandrende arbejdstager har optjente rettigheder, mens art. 50 i EF-forordning 1480/71 er et tillæg udover de minimumsbeløb beregnet efter art. 46 i EF-forordning 1408/71 af de pågældende medlemsstater, så den vandrende arbejdstager når den i bopælsmedlemstatens hjemlede minimumspension, hvis summen af disse minimumsbeløb er lavere end den hjemlede minimumspension, jf. sag C-132/96, sag 64-77, sag C-65/92, sag 22/81 og sag C-307/89.
EU-dommen sag C-307/89 fastslår klart og tydeligt, at tillæg til pensioner beregnet efter art. 46 i EF-forordning 1408/71, som tilkendes uden trangs- eller behovsvurdering, er ydelser efter art. 4, stk. 1 i EF-forordning 1408/71.
EU-dommene sag C-65/92 og sag 122/84 fastslår klart og tydeligt, at tillæg til pensioner beregnet efter art. 46 i EF-forordning 1408/71, som tilkendes efter en trangs- eller behovsvurdering, er ydelser efter art. 4, stk. 2 i EF-forordning 1408/71 - og derfor er personligt tillæg efter de danske sociale pensionslovgivninger også eksportable ydelser.
EU-dommen sag C-132/96 fastslår klart og tydeligt, at tillægget efter art. 50 i EF-forordning 1408/71 også er en eksportabel ydelse.
Jeg håber, at Ankestyrelsen i min sag også vil tage stilling til, om vi er berettiget til et tillæg op til fuld dansk pension efter art. 50 i EF-forordning 1408/71.
Overenskomsterne om social sikring mellem Marokko, Tyrkiet og Pakistan indeholder bestemmelser om beregning af samordnede pensioner i lighed med pro-rata-temporis-princippet i EF-forordning 1408/71, og er summen af disse brøkpensioner lavere end en fuld dansk pension, skal Danmark yde et tillæg op til fuld pension, altså helt nøjagtigt efter samme princip i art. 50 i EF-forordning 1408/71.
Så jeg kan næppe tro, at EF-forordning 1408/71 stiller os ringere end disse overenskomster mellem Danmark og Marokko, Tyrkiet og Pakistan.
At jeg ikke længere troede på et tillæg efter art. 50 i EF-forordning 1408/71 skyldes Danmarks erklæring til denne bestemmelse tilbage i 1980 under følgende link:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...09(03):DA:HTML
Men i 1980 var de danske regler for pension også helt forskellig fra reglerne i dag, fordi førtidspensionister dengang fik tillagt fiktive bopælsår - ligesom i overenskomsten mellem Danmark og Pakistan -, altså de år, der ville ligge mellem indtræden af førtidspensionen og alderen for ret til folkepension, så man både fik fuld førtidspension og senere også fuld folkepension, mens man i dag ikke får ligestillet perioder, hvorunder man modtager en dansk social pension, fordi disse perioder anses som døde perioder, og man således overgår med den samme brøk som ved førtidspension, når man overgår til alderspension i Danmark, jf. følgende link:
http://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S2763.htm
Og danske statsborgere (og dermed også unionsborgere), der har fået tilkendt folkepension med virkning senest fra den 1.9.1989 har ret til fuld folkepension, hvis de har boet i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, hvoraf af mindst 5 år skal være tilbagelagt umiddelbart før det fyldte 67. år.
Og desuden erklærer medlemsstaterne ofte og gerne, at de ikke råder over tillæg efter art. 50 i EF-forordning 1408/71, som de ovenstående EU-domme klart beviser.
Og skulle jeg ikke have ret i ovenstående, så er hjælpen efter § 27a i aktivloven en eksportabel ydelse efter art. 4, stk. 2 i EF-forordning 1408/71, jf. EU-dommene sag C-65/92 og 122/84, hvilket Danmark jo bestrider i selve lovforslaget til førtidspensionsreformen fra 2003, jf. bemærkningerne til lovforslaget under afsnittet "Forholdet til EU-retten" i L 137 af 15.12.2000.